Klimafolkemødet i Middelfart har udviklet sig til en årligt tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker opmærksomhed både lokalt og nationalt. Arrangementet har dog også mødt kritik, og en af de stemmer, der har rejst spørgsmål ved folkemødets værdi og økonomiske struktur, er Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne.
Jonas Jensen sin bekymring over både finansieringen af Klimafolkemødet og den egentlige effekt, det har på både klimaindsatsen og Middelfarts lokaløkonomi. Han understreger dog samtidig, at han som sådan ikke har noget med selve tanken bag et klimafolkemøde.
– Overordnet set synes jeg, at Klimafolkemødet er blevet et stort velbesøgt kulturevent i Middelfart, men også meget dyrt. Der er ingen tvivl om, at klimafolkemødet tager midler fra kommunekassen, der kunne være brugt på velfærd, skole, børn og unge. Jeg har aldrig været modstander af selve folkemødet, men derimod finansieringen. Klimafolkemødet synes jeg efterhånden er mere en promovering af Middelfart end at gøre en forskel for klimaet. Klimaet burde komme først, og det gør det ikke, siger Jonas Jensen.
Et folkemøde med forkert fokus?
Jensen stiller spørgsmål ved, om Klimafolkemødet i Middelfart har bevæget sig væk fra sit oprindelige formål om at sætte fokus på klimaet og i stedet er blevet et redskab til at promovere kommunen selv.
– Det er blevet til en ting, hvor vi skal mødes for at promovere os selv, og så vil man ikke helhjertet ikke den grønne agenda, siger han.
En af Jensens væsentligste bekymringer er, at Klimafolkemødet ikke nødvendigvis resulterer i konkret handling for klimaet.
– De kommer for at opleve kulturen omkring det, men der er for lidt. Johannes har sagt, at vi skal sætte handling bag det. Handling er mere end bare ord. Der er ikke sådan man siger, at næste år vi går hjem, så har vi gjort sådan og sådan. Der er for meget show, og for lidt handling, siger han.
Konsulenternes rolle og kommunens ansvar
En af de ting, der bekymrer Jonas Jensen mest, er, hvordan ressourcerne til Klimafolkemødet bliver brugt, især når det kommer til ansættelsen af konsulenter. Han mener, at det er problematisk, at kommunen bruger midler på dette område, når andre sektorer er pressede.
– Det kræver konsulenter, men jeg mener ikke det er kommunens opgave. Konsulenterne er dygtige, men de skulle være ansatte af en forening. Borgmesteren siger altid, det er så stor en succes, så vil det også kunne lave overskud på foreningsbasis. Vores konsulent er god til at skabe et event, men det er ikke en kommunal opgave. Vi blinker aldrig med øjnene, når det har med ansættelser til Klimafolkemødet at gøre, men når det er socialforvaltningen, ser vi, hvor hårdt den kan presses, og det burde være omvendt, forklarer Jensen.
Jensen påpeger, at der er en skæv prioritering, når der bruges ressourcer på Klimafolkemødet, mens andre vigtige områder i kommunen bliver nedprioriteret. Denne problemstilling bliver særlig tydelig, når man sammenligner med de besparelser, der rammer socialforvaltningen.
Handel og lokal økonomi: For lidt effekt
Når det kommer til Klimafolkemødets økonomiske bidrag til Middelfart, er Jonas Jensen skeptisk over for, hvor meget folkemødet reelt bidrager til den lokale handel.
– Klimafolkemødet skaber ikke handel. Hvis man går op i gågaden og spørger, om de har stor stigning i salget, og sidste år forbandt man det med Open By Night. Dem, der deltager til Klimafolkemødet, er ikke dem, som vi ser i butikkerne, siger han.
Jensen anerkender dog, at der er en vis positiv effekt for restauranterne og de boder, der er til stede under arrangementet.
– Det positive i det er, at de boder der er, så er der mange som spiser dernede. Der er også restauranter, der mærker, at der kommer tilstrømning af mennesker. Vi har ikke 40.000 spisende ude. Sammenligner man det med noget, så kan man sige det er a la en festuge, og tager man til Smukfest eksempelvis, så køber man i boderne, fordi der ikke er andre muligheder. Ved vores folkemøde i Middelfart er der en gågade, hvor der også er muligheder, og på den måde konkurrerer det med boderne, forklarer han.
Alligevel ser Jensen en ulempe i den måde, boderne fungerer på under Klimafolkemødet. Fordi boderne får lov til at opstille gratis og ikke betaler for strøm, skaber det en ulige konkurrence i forhold til de etablerede restauranter og caféer i Middelfart.
– Udfordringen kan være, at det er gratis at have en bod til Klimafolkemødet og betaler ikke strøm. Man kan sælge dernede, hvor man kan få en bid brød og udkonkurrerer de andre butikker. Det er ikke fordi de ikke laver god mad, men når man kan stille gratis madbod op og producere maden, så har man en fordel fremfor eksempelvis Café Razz, Guldkronen osv. Der er udskænkning af øl på Klimafolkemødet, når vi holder det, men de står der gratis, og så er det i konkurrence med de andre, siger Jensen.
Klimafolkemødets fremtid: Placering og erhvervslivets rolle
Jonas Jensen foreslår også en ny placering for Klimafolkemødet, hvis det fortsætter med at vokse. Han ser problemer i, at arrangementet afholdes i bymidten, hvor pladsen er begrænset.
– Jeg tænker, at når Klimafolkemødet vokser, at man kunne flytte det ud under broen. Grunden til det er, at hvis det skal vokse, er det ikke sjovt at skulle til midtbyen. Byen er fuldstændig klodset op. 40.000 mennesker skal ned omkring Rådhuset, så hvis man tager det ud under broen, så kunne man på en god måde få masser af mennesker derud. Det har vi også set ved markeder, foreslår han.
Derudover mener Jensen, at erhvervslivet bør spille en større rolle i organiseringen af Klimafolkemødet. Han ser et potentiale i at lade erhvervslivet overtage en del af ansvaret, hvilket kunne sikre en bedre opfølgning på de initiativer, der bliver præsenteret.
– Hvis nu erhvervslivet overtog det, så kunne man holde hinanden op på nogle aftaler om at gøre noget bestemt, og så følger man op på det næste år og ser, om man lever op til det man laver. Man får input fra Folkemødet på Bornholm ved jeg, og på samme måde ville jeg ønske man gjorde det til Klimafolkemødet, siger han.
Økonomiske overvejelser og måling af succes
Når det kommer til de økonomiske gevinster ved Klimafolkemødet, er Jonas Jensen også her skeptisk. Han mener, at der mangler gennemsigtighed i forhold til, hvordan succes måles, og hvor pengene egentlig kommer fra.
– Kigger man ren og skær økonomi, og taler om Klimafolkemødet giver mange penge, og om det er en god forretning, så ved jeg ikke, hvor de penge kommer fra. Man kan ikke se regnestykket som i en virksomhed. Det kan man ikke læse ud af det her. Jeg ser det ikke give penge, borgmesteren siger det gør. Det er postulater, siger han.
Jensen nævner også, at Anders Mølleberg fra Venstre tidligere har stillet spørgsmål ved, hvordan man måler succes for et arrangement som Klimafolkemødet.
– Anders Mølleberg fra Venstre spurgte også på et tidspunkt, hvordan man måler en succes. Er det antallet af handlinger og mennesker? siger han og tilføjer, at det er vigtigt at have klare og konkrete mål, når man vurderer effekten af et så stort arrangement.
Behovet for en ny tilgang
Jonas Jensen afslutter med at understrege behovet for en grundlæggende revurdering af, hvordan Klimafolkemødet organiseres og finansieres. Han ser potentiale i arrangementet, men mener, at der er behov for større fokus på klimaet og mere ansvarlig brug af kommunens midler.
– Borgmesterens vision er at udvikle Klimafolkemødet og at det skal gå internationalt. Det er der ikke noget i vejen med. Men jo større, jo dyrere, og vi fortsætter med det for kommunens penge, og så skal man huske, at et Klimafolkemøde skal handle om promovering af klimaet og ikke kommunen som sådan, siger han.
Jensen afslutter med at påpege, at hvis Klimafolkemødet fortsat skal vokse, bør man også overveje at flytte det til en større og mere egnet lokation. Han ser også en mulighed i, at erhvervslivet får en større rolle i at drive og organisere arrangementet, hvilket kunne føre til en mere effektiv og målrettet klimaindsats.
– Jeg tænker, at når Klimafolkemødet vokser, at man kunne flytte det ud under broen. Grunden til det er, at hvis det skal vokse, er det ikke sjovt at skulle til midtbyen. Byen er fuldstændig klodset op. 40.000 mennesker skal ned omkring Rådhuset, så hvis man tager det ud under broen, så kunne man på en god måde få masser af mennesker derud, slutter Jonas Jensen han.
