Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver
I 2021 gennemførte politiet et pilotprojekt med krops- og hjelmkameraer med fokus på at afprøve de juridiske retningslinjer ved brug af den type kameraer i praksis. Nu skal fem udvalgte politikredse så snarest benytte krops- og hjelmkameraer mere systematisk end hidtil, denne gang med fokus på at indsamle praktiske erfaringer ved at bruge kameraerne.
Pilotprojektet i 2021 var forankret i Københavns Politi og havde primært til formål at afprøve Rigspolitiets retningslinjer, der beskriver den juridiske ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse af krops- og hjelmkameraer.
Herudover havde pilotprojektet også i nogen grad til formål at indhente praktiske erfaringer ved anvendelse af kameraerne i en operativ kontekst, men nu er tiden imidlertid inde til at indhente endnu flere praktiske erfaringer på området. Fem politikredse iværksætter derfor snarest en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver:
– Vi har brug for mere hands-on erfaring med brug af kropskameraer i forskellige operative sammenhænge for at kunne gå videre med de afrapporteringer, som pilotprojektet kastede af sig. Derfor har vi nu valgt at teste anvendelsen af krops- og hjelmkameraer mere systematisk, så vi løbende kan tilegne os mere viden i forhold til en eventuel yderligere udbredelse af krops- og hjelmkameraer, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.
Det vil i dag stadig være op til hver enkelt politikreds at beslutte, hvorvidt de ud fra lokale behov, og i henhold til de udarbejdede retningslinjer, ønsker at anvende krops- og hjelmkameraer i løsningen af den enkelte opgave – og sådan fortsætter det også med at være, imens der samtidig bliver indhentet praktiske erfaringer fra de fem politikredse, der altså snarest iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer.
Nogle politikredse bruger i nogle tilfælde allerede krops- og hjelmkameraer i dag. Det kan for eksempel være ved indsatser, hvor der er en særlig risiko for konfrontationer, eller i forhold til patruljevirksomhed på steder og tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for forstyrrelse af den offentlige orden.
– Forløbet kommer ikke til at lave om på, at det i den kommende tid stadig vil være op til de enkelte politikredse at beslutte, i hvilke konkrete situationer der skal anvendes kamera. Der er således allerede politikredse, som benytter krops- og hjelmkameraer i forbindelse med for eksempel demonstrationer og fodboldkampe, oplyser chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg.
Opdatering af de eksisterende retningslinjer
Rigspolitiet er aktuelt ved at opdatere de nuværende nationale retningslinjer med regler om, hvornår kameraerne tændes og slukkes, så det ikke er op til den enkelte medarbejder at beslutte, hvornår dette skal ske.
De kommende erfaringer fra de fem politikredse vil blive delt med alle politikredse for at understøtte deres beslutninger om at anvende kameraer, ligesom de vil indgå i Rigspolitiets nationale rammesætning af krops- og hjelmkameraer i operative indsatser i dansk politi.
Forløbet med en mere systematisk brug af krops- og hjelmkameraer kommer til at foregå i Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi.
Forløbet med den mere systematiske anvendelse af krops- og hjelmkameraer i de fem politikredse forventes iværksat medio 2024.