Evnen til at beslutte sig og fastholde sine beslutninger, så længe det giver mening, er en afgørende kompetence, som enhver leder bør have i sin værktøjskasse uanset branche og ledelsesniveau. Ja, det er afgørende for alle mennesker for – i sidste ende – at kunne skabe sig et meningsfuldt liv. Og beslutningsevnen er en vigtig del for at kunne sætte sig mål og nå dem, som jeg skrev om i en tidligere artikel. Derfor handler denne artikel om evnen til at kunne træffe beslutninger, og fastholde dem, så længe de giver mening, og beslutningerne er konsekvenserne værd.

Hvad er en beslutning?

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små beslutninger mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, hvor sidstnævnte styres af vores underbevidsthed, som del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi påstår, at vi ikke havde noget valg, så passer det ikke, for vi kunne også beslutte ikke at gøre noget. Ikke at gøre noget er også et valg.

Vi skal være glade for, at vores underbevidsthed dagligt træffer uendelig mange beslutninger for os. Det skal vi blandt andet, fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks og foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i, kontrollere og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke dette. I denne artikel begrænser jeg mig dog til de bevidste beslutninger vi træffer, og gemmer vores evne til at påvirke vores underbevidstheds beslutninger til en anden god gang.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver kompetencen til at kunne fremskaffe det bedst mulige grundlag ud fra de til enhver tid givne omstændigheder. Behovet for dette beslutningsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og hvilken branche det drejer sig om. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, andre brancher kræver noget mindre, mens igen andre brancher må agere i en verden, hvor grundlaget for beslutningstagning ofte er ekstremt mangelfuldt, og kravet om en effektiv risikostyring sætter ind.  Et beslutningsgrundlag skal dog under alle omstændigheder identificeres og etableres.

Ud over at træffe en beslutning på et givet grundlag, består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor lang tid der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels hvor længe den pågældende beslutning fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og reelt ser beslutningen gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi kun om en hensigt med begrænset værdi.

En beslutning er derfor kun en beslutning, når der er truffet et valg på det bedst mulige grundlag, og når beslutningen reelt er ført ud i livet enten alene, sammen med eller ved hjælp af andre. Efterfølgende skal beslutningen fastholdes, så længe den giver mening i den pågældende kontekst, som vi befinder os i. Det gælder både for det enkelte menneske, lederne, virksomheder, organisationer, foreninger og som samfund.

At gennemføre en beslutning

En beslutning bliver dermed en form for midlertidig fastlåst adfærd for at opnå de mål og visioner, som vi har sat os ud fra den mission, som vi bevidst eller ubevidst er på. I samme øjeblik den midlertidige fastlåste adfærd ikke er i tråd med vores mission i den foranderlige verden, som vi er en del af, så er det tid til at genoverveje og droppe tidligere beslutninger og træffe nye og gennemføre dem, så sammenhængen genoprettes.

Når vi indtager den opfattelse og overbevisning, at en beslutning er en form for midlertidig fastlåst adfærd, så bliver det lettere at træffe beslutninger. Vi frigør os fra oplevelsen af, at den beslutning, som vi er i gang med at træffe, er endegyldig og uigenkaldelig. Beslutningen behøver ikke længere at være 110 % præcis. Beslutningen skal kun med en vis grad af sandsynlighed ramme inden for målskiven ud fra de mål, vi har sat os.

Vi er tilbage til tidsdimensionen, fordi rettidige beslutninger er i dag – mere end nogen sinde før – afgørende for menneskers, virksomheders og samfunds trivsel og udvikling. Specielt i forhold til indgroede vaner er vi mennesker udfordret på at træffe nye beslutninger. Det gælder paradoksalt nok oftest de dårlige af slagsen. Men jo bedre vi er til at opstille mål for vores nye og fremadrettede adfærd (SMARTER-mål, som jeg skrev om i en tidligere artikel), jo lettere bliver det at beslutte os for at nå dem og efterfølgende nå dem.

Måden hvorpå vi træffer og gennemfører beslutninger på er forskellig. Både som individer og som ledere har vi hver især vores individuelle beslutningsstrategi (er). Individuelt ofte flere forskellige beslutningsstrategier, der afhænger af konteksten, om det er arbejdsmæssigt, familiemæssigt eller i anden sammenhæng. Vores evne til at beslutte os og gennemføre vores beslutninger er præget af vores individuelle identitet, overbevisninger, værdigrundlag og etik, samt de kendetegn for ledelse og ledelsesprincipper, der præger vores adfærd.

For lederen betyder det, at beslutningsformen og beslutningsindholdet med fordel kan og bør afspejle så mange fællesnævnere som muligt, både hos medarbejderne og lederen, virksomheden, organisationen og samfundet.

Afrunding

En beslutning er i min optik kun en beslutning, hvis den gennemføres. Hvis ikke er der kun tale om en hensigt. Beslutningsprocessen fra idé til virkeliggørelse bliver derfor afgørende for, om der bliver tale om en realiseret beslutning. Selve beslutningsprocessen og modellerne herfor vender jeg tilbage til i senere artikler. De fortjener nemlig en helt særlig plads i artikelserien ”kunsten at lede”, for der er flere andre ledelsesaspekter, som vi med fordel bør have på plads, inden da.

I næste artikel sætter jeg fokus på et par andre målsætningsmodeller, som lederen med fordel kan sin leder-værktøjskasse med.