Fredericia er blevet en del af en national indsats, der skal genoprette havmiljøet gennem etablering af stenrev. Ved Østerstrand skal et nyt formidlingsrev skabe levesteder for fisk og havdyr og samtidig fungere som et udflugtsmål for borgerne. Men med 1,3 millioner kroner i støtte fra staten – en sum, der skal deles mellem to projekter i Lillebælt – går spørgsmålet måske på, hvor langt pengene egentlig rækker, og hvad der konkret skal ske.
Derfor mødtes vi på Østerstrand med Tobias Bendixen, miljøarbejder i Fredericia Kommune inden for Natur og Miljø, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima, Energi og Miljø i Fredericia Kommune, for at få mere at vide om projektet og om, hvad man kan udrette med en bevilling af denne størrelse.
Tobias indleder med at fortælle, hvorfor genoprettelsen af stenrevene netop spiller en så afgørende rolle:
– Det giver jo nogle levesteder til dyr, fisk, tangplanter og muslinger, som sætter sig på de her rev. Så det er jo at bringe nogle levesteder tilbage, som er blevet fjernet igennem århundrederne. Det er egentlig det, der er hele processen i at lave marin natur generelt, forklarer han og tilføjer, at han godt kan forstå, hvorfor det for mange kan være svært at forholde sig til, når det hele foregår under havets overflade.
Projektet indgår derfor i en større indsats for at genoprette havets økosystemer og samtidig skabe opmærksomhed omkring den døde havbund – noget, mange måske har set på videoer fra Lillebælt, der florerer på diverse medier, men ofte uden mulighed for at opleve det på nært hold. Her spiller stenrev en afgørende rolle som et effektivt redskab.
Miljøminister Magnus Heunicke har tidligere understreget vigtigheden af stenrevene i forbindelse med annonceringen af de 11,3 millioner kroner, der er afsat til genopretning af havnatur i Lillebælt og Øresund:
– Vi har frataget havets bunddyr deres naturlige levesteder i årtier. Når vi genetablerer stenrev, genskaber vi ikke bare et hjem for de mange bunddyr, vi skaber også bedre balance i havets økosystem.
400 kubikmeter er kun begyndelsen
I Fredericia er arbejdet allerede i gang. Første del af revet, som består af 400 kubikmeter sten, er blevet lagt ud, og projektet skal færdiggøres næste år. Processen har krævet grundig forberedelse.
– Vi fik scannet hele kysten fra Cirkelbroen og ned syd for Havfruefløjterne for at vurdere, hvor vi kunne lægge stenene, og hvor mange vi kunne lægge. Det blev så 2.000 kubikmeter i første omgang, fortæller Tobias og tilføjer, at scanningen blev udført med hjælp fra konsulentfirmaet VSP.
Etableringen sker i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen, som nu overtager den praktiske del af arbejdet.
– Vi har lavet hele planlægningen, og så kommer Miljøstyrelsen til at udføre det. Det er en arbejdsfordeling, vi meget godt kan lide, siger Tommy Rachlitz Nielsen, med et glimt i øjet.
Han fremhæver desuden, hvordan kommunen allerede tidligere har koordineret indsamling af sten fra både private og virksomheder til projektet.
Formidlingsrevet skal gøre undervandslivet synligt
En essentiel del af projektet er formidlingen, og placeringen af stenrevet tæt på kysten er nøje valgt for at gøre det nemt for både borgere og besøgende at opleve det på nært hold.
– Vi har allerede taget gymnasieklasser med ud til stenrevet gennem Naturpark Lillebælts faciliteter, hvor de snorklede over revet. Nu planlægger vi en snorkelsti, så også almindelige badegæster kan opleve livet under overfladen, og se, hvordan man kan komme til at forbedre tilstanden, fortæller Tobias og understreger, at placeringen tæt på kysten skal gøre det lettere og mere tilgængeligt for strandens badegæster.
Tommy Rachlitz står ved siden af og nikker, tydeligt enig i vigtigheden af formidling:
– Formidlingsreve er vigtige, fordi det er her, vi kan vise vores borgere, at det gør en forskel. De kan se, hvor mange små fisk der lever i sådan et rev, hvad der ellers er af liv, og hvordan det udvikler sig over tid. Jeg tror, den formidling er utrolig vigtig, fordi vi skal forstå, at selvom det måske virker lidt mærkeligt at smide sten tilbage i vandet – sten, vi tidligere har fjernet – så gør det faktisk en forskel. Når folk med egne øjne kan se, hvor godt det virker, tror jeg, de bliver mere motiverede til selv at gøre noget og måske passe bedre på både havmiljøet og naturen.
Han bemærker samtidig, at de 1,3 millioner kroner ikke rækker til et stort stenrev, men er tilstrækkelige til at realisere det mindre formidlingsrev.
– Det er en rigtig stor hjælp her, og det gør det muligt for os at vise borgerne, hvad der er af liv derude, og hvordan vi kan forbedre tilstanden i havet.
Et skridt mod en sundere havnatur
Stenrevet på Østerstrand er en del af en større indsats, der også inkluderer oprettelsen af marine naturnationalparker i Danmark. Lillebælt er udpeget som et af de første områder, og der er afsat en halv milliard kroner til at forbedre havmiljøet gennem blandt andet havnaturfonden. Tobias ser det selv som en vigtig begyndelse, der kan bane vejen for de større projekter i fremtiden:
– Det her er lidt en start på det samarbejde. Staten har også udpeget en marin naturnationalpark i Lillebælt, vi ved ikke præcis, hvor den skal være endnu, men det giver mening at lægge stenrev her, fordi der er god vandgennemstrømning og ilt til stede.
Afslutningsvis ønsker Tommy Rachlitz at fremhæve, hvordan projektet bidrager til en tiltrængt forandring:
– Vi har brugt rigtig mange år på at ødelægge vores natur. Nu kan vi så endelig tage os sammen til at gå den anden vej. Det er fantastisk dejligt, at der også begynder at komme penge fra staten, for det er en opgave, som kommunerne ikke kan løfte selv.
