Regeringen og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative har besluttet at starte en ny Havnaturfond. Målet er at hjælpe dyrelivet og naturen under havets overflade. I 2024 starter arbejdet med at genoprette Taarbæk Rev, undersøge havbunden og finde ud af, hvordan vi kan genoprette stenrev i Storebælt. I alt er der afsat 500 millioner kroner til fonden.

Pengene skal bruges på konkrete projekter i havet og på at samle data og viden. Mange steder i Danmark er havmiljøet i dårlig stand på grund af mange års manglende fokus. Desværre ved vi ikke meget om, hvordan vi bedst kan genoprette naturen.

“Vores havbund er en mosaik af forskellige naturtyper, som hver især er grundlag for forskellig biodiversitet. Men vi ved desværre ikke ret meget om, hvor naturtyperne er og hvad deres tilstand er. Derfor påbegynder vi i 2024 en omfattende kortlægning af havbunden for at blive klogere på, hvor havnaturfonden fremover skal prioritere genopretningsindsatser, så vi kan igangsætte indsatser der, hvor der giver mest mening,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

I 2024 går 25 millioner kroner til projekter, hvor der allerede nu er behov for genopretning, og til at samle viden til fremtidige projekter. Pengene skal blandt andet bruges til:

  1. Udvide genopretningen af Taarbæk Rev, som Miljøstyrelsen allerede arbejder på. Pengene skal sikre, at hele området kan genoprettes.
  2. Undersøge mulighederne for at genoprette stenrev i Storebælt.
  3. Starte kortlægning af områder i det danske hav, der har brug for genopretning.
  4. Udvikle digital teknologi til at samle og analysere havmiljødata.
  5. Lave en vejledning med den nyeste viden om, hvordan vi bedst genopretter havnaturen.

“Århundredes udnyttelse af havets ressourcer har sat sit præg på naturen under overfladen. Nu er det på tide, at vi giver havet noget tilbage. Vi sætter derfor turbo på genopretningen af vores natur i havet, og allerede i år vil man kunne se et konkret aftryk, når genopretningen af Taarbæk Rev udvides til mere end dobbeltstørrelse til gavn for revfisk såsom torsk og savgylte, forskellige krebsdyr og muligvis havpattedyr,” siger Magnus Heunicke.

“Vores havmiljø har brug for hjælp – det har klimaet også. Vedvarende energi, miljø og natur kan godt gå hånd i hånd, og det gav vi håndslag på at hjælpe på vej, da vi med sidste års store aftale om udbygning af havvind prioriterede 500 mio. kr. til en Havnaturfond, som vi nu gør til virkelighed. Ikke mindst ved at få bedre viden og data, for hvis vi skal hjælpe havmiljøet, så skal vi vide, hvor problemerne er størst, og hvordan havvind og andre aktiviteter på havet bedst kan ske i overensstemmelse med beskyttelse af havmiljøet. Derfor er bedre data både godt for udbygningen af havvind og for beskyttelsen af naturen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

For at sikre, at Havnaturfonden gør en forskel, skal pengene bruges, hvor de har størst effekt. Projekterne skal også overvåges, så vi kan lære af dem og bruge den viden til fremtidige projekter.

Fonden består af 500 millioner kroner fra aftalen om deludmøntning af Grøn Fond. I 2024 bruges 25 millioner kroner på konkrete projekter, mens der fra 2025 og frem til 2030 bruges 100 millioner kroner i 2025 og 75 millioner kroner om året.

En del af pengene skal også bruges til at finde ud af, hvordan vi bedst kan kombinere vedvarende energi, som havvindmøller, med beskyttelse af havmiljøet. Frem til 2030 skal 315 millioner kroner gå til naturgenopretningsprojekter.

Der skal udvikles en digital platform, hvor man kan samle og dele data om havmiljøet. I dag findes der ikke nogen sådan platform, og det betyder, at mange bruger tid og penge på at finde den samme viden. Med en fælles vidensbank kan vi spare tid og penge og få bedre resultater.

Havnaturfonden skal lovgives i foråret 2025, og miljøministeren vil sammen med klima-, energi- og forsyningsministeren udpege et rådgivende udvalg. Udvalget skal bestå af relevante brancheorganisationer, grønne organisationer og fageksperter, som skal komme med forslag og anbefalinger til nye projekter. Den endelige beslutning om, hvilke projekter der skal igangsættes, træffes af aftalekredsen.