Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.
Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.
Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.
Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.
Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.
En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.
Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.
Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.
