UNGE. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sat fokus på de unge, der hverken er i job eller uddannelse. Tallene viser, at hele 44.600 unge på landsplan befinder sig i den situation, hvilket svarer til 6,6 procent af alle 15-24-årige. For Middelfart Kommune ser det endnu mere alvorligt ud. Her står 320 unge uden for både job og uddannelse, svarende til 8,14 procent.
Socialdemokratiets byrådsmedlem Jacob Bjørnskov Nielsen anerkender udfordringen, men understreger samtidig, at tallene kræver grundigere analyse, før man kan drage konklusioner. »Umiddelbart synes jeg, at det lyder for højt, men jeg ved samtidig ikke, hvordan det forholder sig i forhold til landsgennemsnittet. Når jeg hører, at landsgennemsnittet er 6,6 procent, så er det bestemt højere her,« siger han.
Han lægger ikke skjul på, at tallene bekymrer, men ønsker ikke at skyde fra hoften med hurtige forklaringer. »Jeg tror, der kan være rigtig mange ting i sådan nogle analyser. Så der er jeg nødt til at gå lidt dybere ind, før jeg kan komme med et bud på, hvad der præcist kan være udfordringen, eller hvad der er gået galt,« siger han.
Folkeskolens betydning
For Jacob Bjørnskov Nielsen spiller folkeskolen en central rolle i arbejdet med at sikre, at færre unge ender uden uddannelse eller job. »Folkeskolen spiller jo altid en stor rolle i forhold til unge og børns både dannelse, men også deres fremadrettede uddannelse. Det er dér, man skal lægge grundstenen for, at de bliver både dannede, men også klar til at tage en ungdomsuddannelse,« siger han.
Middelfart Kommune har allerede iværksat tiltag for at hjælpe de unge på rette vej. »Vi prøver at lave en god folkeskole. Og så har vi jo for nogle år siden hjemtaget uddannelsesvejledningen i forhold til unges uddannelsesvalg. Det var for at sikre en mere kvalificeret og bredere uddannelsesvejledning for alle unge, i stedet for at det kun var én specifik målgruppe, der fik hjælp,« siger han.
Han fremhæver især vejledningen som afgørende. »Jeg synes, det vigtigste er, at man har en god vejledning, som præger de unge i retning af, hvad det er for en uddannelsesvej, de skal vælge. Det er væsentligt,« siger han.
Behov for at dykke dybere
På spørgsmålet om, hvad Middelfart konkret kan gøre bedre, er Jacob Bjørnskov Nielsen forsigtig. »Jeg kan ikke bare sige, at nu skal vi gøre sådan og sådan, fordi hvis jeg vidste det, så havde vi jo nok allerede gjort det. Når man får sådan en analyse, kræver det altid bearbejdning. Man er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvorfor vi ligger, som vi gør. Og så kan vi på den baggrund sige, hvad vi kan gøre bedre,« siger han.
Han afviser derfor, at der findes hurtige løsninger. »Det er altid svært bare lige at komme med et kvalificeret bud, når man bliver ringet op og spurgt. Hvis jeg bare vidste, at det var sådan og sådan, så havde jeg jo taget fat i det. Derfor synes jeg, at undersøgelsen er spændende, men den kræver mere indsigt, inden vi kan handle på den,« siger han.
National målsætning
På landsplan er der en politisk ambition om at halvere andelen af unge uden job eller uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Middelfart vil det kræve markante resultater.
Jacob Bjørnskov Nielsen mener dog, at målet er realistisk. »Ja, det tænker jeg. Vi har jo blandt andet lige været med til at underskrive det, der hedder ungeløftet, som blev lavet omkring klimafolkemødet. Det er vi gået med i, og det handler netop om at få løftet flere unge i uddannelse og job. Den er lige underskrevet, så nu skal den selvfølgelig have lov til at leve, inden vi kan begynde at se effekterne. Men vi er hele tiden nysgerrige på, hvad vi kan gøre for at få flere unge i gang,« siger han.
Med 320 unge uden for både job og uddannelse har Middelfart Kommune en udfordring, som kalder på handling. Men Jacob Bjørnskov Nielsen understreger, at det kræver en grundig indsats baseret på fakta frem for hurtige løsninger. »Vi er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvad der ligger bag,« siger han.
