POLITIK. Louise Mejnert Ferslev fra Liberal Alliance lægger ikke skjul på sin frustration over, hvad hun kalder en skæv behandling af partierne i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart. For mens Socialdemokratiet og borgmester Johannes Lundsfryd ifølge hende kunne profilere sig med politiske plakater og tydelig synlighed, blev andre partier mødt med beskeden om, at det ikke var tilladt.

»Det er klimafolket, der koster, men der er jo ingen andre i kommunen, der ved noget. Alt bliver jo holdt fuldstændig inde,« siger Louise Mejnert Ferslev og ryster på hovedet over det, hun oplever som et lukket system, hvor magten holdes tæt på kroppen.

Hun fortæller, at hun sammen med repræsentanter fra Danmarksdemokraterne stod side om side under Klimafolkemødet, da beskeden lød, at de ikke måtte være synlige med politiske budskaber. Men kort efter kunne de konstatere, at Socialdemokratiet havde sat plakater op, og at borgmesteren selv var tydeligt til stede med partimæssige symboler.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvem der har sagt det, men vi stod faktisk og snakkede med Danmarksdemokraterne, og de havde jo også hørt det. De havde bare ikke lige tænkt videre over, hvem der kunne have givet beskeden. Jeg synes bare, det må have været nogle af deres tilhængere, eller også har de fået nogle kommunedamer til at gå rundt og sige det på deres vegne,« fortæller hun.

For Louise Mejnert Ferslev er sagen et eksempel på, hvordan magten bruges og fordeles i kommunen. Hun mener, at det socialdemokratiske flertal ofte flytter sager mellem udvalg for at sikre sig kontrol over beslutningerne.

»For eksempel den her sag med olieforureningen i Strib. I stedet for at lade teknisk udvalg tage ansvaret, som det burde, flytter man den pludselig til et andet udvalg. Det gør man, fordi der har Socialdemokratiet flertal, og så kan man lukke den ned,« siger hun.

Ifølge Liberal Alliance-politikeren er det ikke kun hendes egen oplevelse. Hun beskriver, hvordan mange i byrådet deler den samme opfattelse af, at beslutningerne ofte træffes bag lukkede døre.

»Det er alles opfattelse, at det fungerer sådan. Det er sådan en intern snak. Også når der er forhandlinger om budgettet. Eller, det vil sige, der er jo ikke forhandlinger. Der er dikteringer. Og så skal alle bare lade som om, at de er med,« siger hun og tilføjer, at tonen i forhandlingerne langt fra altid har været konstruktiv.

Hun peger direkte på borgmester Johannes Lundsfryd som en del af problemet.

»Johannes har jo også troet en af de andre kandidater med at fratage deres post, hvis ikke de retter ind. Sådan nogle ting er bare grimt,« siger hun og understreger, at hun af hensyn til sine kolleger ikke vil sætte navn på, hvem der blev truet, men antyder, at det ikke er svært at regne ud.

For hende handler sagen om mere end bare et par plakater. Den handler om en politisk kultur, hvor der ifølge hende mangler åbenhed og respekt for, at flere partier skal have plads i beslutningsprocesserne.

»Jeg synes bare, det er en ærgerlig måde at lave politik på, og specielt kommunalpolitik, som skal være så nært og lokalt. Vi har en opgave, og det er kernevelfærd. Hvis man vil bruge penge på store projekter og klimafolkemøder, så skulle man have været i det private. Det er vi ikke,« siger hun.

Louise Mejnert Ferslev efterlyser en mere lige og transparent tilgang til det lokale demokrati. Hun mener, at borgerne fortjener at vide, hvordan beslutningerne reelt bliver truffet, og at alle partier skal behandles ens – uanset om man står i spidsen for kommunen eller på den anden side af flertallet.

Med et stille suk opsummerer hun sin holdning, som mere handler om principper end plakatpolitik.

»Det handler ikke om, hvem der har den største stemme. Det handler om at have en fair proces. Det burde være en selvfølge i en kommune som vores.«