Det politiske efterdønninger i Middelfart fortsætter, men én stemme fra byrådet forsøger nu at trække en grænse. I et opslag på Facebook skriver Line Thingberg (V):
»Nok er nok! Nu tror jeg, alle har fået ytret sig nok om det politiske billede i Middelfart Kommune. Nu må det stoppe med hadske beskeder, usaglige kommentarer, fakkeloptog og manglende hilsner.«

Opslaget, der blev lagt ud dagen efter demonstrationen i Middelfart, er et af de tydeligste forsøg på at lægge låg på uger med kritik, reaktioner og pres mod det nye flertal i byrådet. Og i et interview uddyber Thingberg sin frustration over det konfliktfyldte klima:

»Nu må vi bare videre, altså. Det er på begge sider, at alle bliver ved,« siger hun.

Med andre ord: tonen er blevet for hård – og den rammer alle, både borgere og politikere.

En kommune i stormvejr

Baggrunden for opslaget er den politiske uro, der ramte Middelfart, da Ulla Sørensen (S) skiftede parti til Venstre mindre end et døgn efter valget – et skifte, der gav oppositionen mandatflertal og et nyt borgmesterperspektiv.

Reaktionen blandt borgerne har været markant. Fakkeloptoget onsdag aften samlede en gruppe mennesker, der udtrykte mistillid til processen og krævede »respekt for demokratiet«.

Mens mange politikere fra byrådets nye flertal har holdt lav profil under stormen, markerer Line Thingberg sig nu med en klar appel om at få tonen tilbage på sporet.

»Jeg bliver bare træt af, at det er på begge sider, at alle bliver ved. Nu gider jeg simpelthen ikke være mere på det,« siger hun.

For Thingberg handler det ikke om at ignorere borgernes frustration, men om at undgå en politisk debat, der er gået i hårdknude. Som hun formulerer det:

»I Afrika der dør børnene af sult, og vi kan ikke komme videre end det, der er sket.«

Fra valgkamp til voldsom virkelighed

Thingberg peger også på den personlige dimension. Hun er netop blevet genvalgt med stemmefremgang, og hun beskriver valgkampen som god. Men den politiske krise har overskygget glæden:

»Jeg er glad for at være blevet genvalgt, og endda med stemmefremgang. Og det vil jeg have lov til at glæde mig over, uanset hvordan og hvorledes.«

Opslaget, siger hun, er ikke kun en opfordring til borgerne – men også til byrådets egne medlemmer:

»Jeg mener, både de, som synes det er fint med luftforandring, såvel som de, der føler sig trådt på, skal holde inde nu. Og det gælder både borgere, krakilere, politikere, embedsfolk og andet godtfolk – stop nu!«

Thingberg understreger, at hendes budskab ikke er rettet mod én fløj:
»Ingen er i tvivl om, at dette gælder begge sider.«

Byrådsmøde med knuder i maven

I opslaget skriver hun også, at hun ikke vil »gå og have ondt i maven over at skulle til byrådsmøde på mandag, fordi jeg skal frygte folks reaktion«.
Det lyder dramatisk – men i interviewet præciserer hun, at formuleringen udtrykker en generel bekymring:

»Jeg gider ikke have det. Det overskygger jo vores arbejde.«

Det kommende byrådsmøde bliver det første samlede møde efter valget. Thingberg håber, at det markerer en overgang til en mere normal politisk hverdag:

»Når vi træder ind i det rum på mandag, så går jeg ud fra, at så er vi videre, og så er det hverdag igen.«

Et politisk klima under pres

Thingbergs opslag rammer ind i en bredere diskussion om tonen i lokalpolitik – og om det emotionelle pres, mange kommunalpolitikere oplever i kølvandet på dramatiske forløb.

Middelfart står i en situation, hvor vælgernes tillid er udfordret, og hvor politikerne er under pres fra både egne baglande, kritikere og offentligheden.
For nogle borgere er sagen et spørgsmål om demokratisk princip og personlig tillid; for politikerne handler det samtidig om at kunne udføre et arbejde uden frygt for personlige angreb.

Line Thingberg formulerer det selv sådan:
»Jeg træder både frem som mig selv og som politiker og siger, at nu må det simpelthen stoppe.«

En kommune, der skal genfinde balancen

Thingbergs opsang siger ikke blot noget om hendes egen frustration – men også noget om et politisk system, der er presset på sin robusthed. Når en sag polariserer så kraftigt, at både borgere og politikere føler sig trængte, er risikoen, at tilliden til hele processen begynder at smuldre.

For Middelfart bliver opgaven nu at finde tilbage til en politisk tone, der gør det muligt at arbejde sammen på tværs – uden at borgernes engagement forsvinder, og uden at politikerne brænder ud.