KULTUR. Da teltdørene i Teglgårdsparken åbnede sig under Sindssygt God Søndag, blev der skrevet et nyt kapitel i Middelfarts kulturhistorie. Borgmester Johannes Lundsfryd og udvalgsformand Lars Vigsø trak klædet væk fra det store håndtegnede kort, som sammen med en hjemmeside og 49 udvalgte kulturfortællinger nu udgør Middelfart Kommunes kulturkanon.
Kulturkanonen er blevet til efter et års arbejde, hvor mere end 120 borgere og foreninger har bidraget med forslag. Resultatet er en mangfoldig samling af historier, steder og stemmer, som tilsammen fortæller, hvad der binder kommunen sammen.
For Johannes Lundsfryd handler kulturkanonen først og fremmest om at minde borgerne om alt det, der ligger lige uden for døren.
»Vi har så fantastisk meget at byde på. Fra øst til vest og fra nord til syd rummer kommunen både natur, bygningsværker, kulturhistoriske spor og kunst. Det er ikke altid, vi selv husker at se det, for ofte tager vi langt væk, når vi vil opleve noget. Men meget af det smukkeste ligger faktisk lige uden for vores eget køkkenvindue. Kulturkanonen er en måde at kende os selv og vores kommune på,« sagde borgmesteren.
Stolthed og fællesskab
At så mange foreninger og enkeltpersoner har bidraget med idéer, er for Lundsfryd et klart tegn på det engagement, som findes i lokalsamfundet.
»Det viser, at der er en stolthed over de steder, vi bor. Alle synes jo, at netop deres lokalområde er det bedste sted i verden, og sådan skal det være. Det vidner om stærke fællesskaber og om en ansvarsfølelse for at løfte det, vi har sammen,« sagde han.
For ham selv blev præsentationen af kulturkanonen en ganske særlig oplevelse.
»Jeg må indrømme, at jeg først så kortet, da vi stod i teltet. Jeg havde ikke fulgt processen tæt, så da klædet blev løftet, blev jeg ramt af, hvor smukt det er. Jeg har allerede aftalt med min hustru, at vi skal have en kopi hængende derhjemme,« fortalte han.
Håndværkets betydning
At kortet er håndtegnet af Stefan Lægaard, giver det en ekstra dimension. For borgmesteren handler det nemlig ikke kun om det færdige udtryk, men også om respekten for håndværket.
»Vi skal have respekt for menneskers håndværk. Vi kan noget med vores hænder, som adskiller sig fra, hvad algoritmer og kunstig intelligens kan. Når vi koger det hele ned til håndværket, bevæger det sig fra at være en produktion til at være kunst. Det gælder, når en snedker giver det sidste pift til et stykke møbelproduktion, når en smed laver de fine svejsninger, eller når en keramiker drejer en potte. Vi har en stærk håndværkstradition, og det er også en rød tråd i vores kommune,« sagde han.
Den tanke ser han tydeligt afspejlet i kulturkanonen. Fra de keramiske traditioner til arkitekturen og bearbejdningen af naturen peger kortet og de 49 fortællinger på det særlige bånd mellem mennesker, materialer og historie.
Plads til de unge
Kulturkanonen skal ikke kun være et tilbageblik. Den skal også pege fremad og skabe rum for de yngre generationer. Derfor var Ungepanelet med, da kanonen blev præsenteret, og det glæder Johannes Lundsfryd.
»Det var sjovt og inspirerende at høre en af de unge fortælle om, hvordan hun har oplevet sin opvækst i Strib og kan bruge det som afsæt andre steder. Det viser, hvor vigtigt det er at have forskellige perspektiver. Vi ser ting forskelligt med unge øjne og ældre øjne. At give plads til alle gør os rigere som fællesskab,« sagde borgmesteren.
Han understregede, at Middelfart Kommune skal være et sted, hvor alle kan se sig selv som en del af helheden.
»Vi er en kommune, der skal rumme alle. Og netop en dag som i dag er det vigtigt at understrege. Kulturkanonen er et værktøj til at åbne for, at alle kan bidrage og finde noget, de kan spejle sig i,« sagde han.
Et portræt af os selv
Med kulturkanonen får borgerne ikke blot et redskab til at gå på opdagelse i deres nærområde, men også et spejl, der viser, hvem de er som fællesskab.
»Jeg håber, det giver inspiration til at opdage nyt, men også til at reflektere over identitet. Hvem er vi egentlig, og hvor kommer vi fra. Hvad var det med marsvinejægerne, og hvor kan man stadig se sporene af den historie. Det er den slags spørgsmål, kulturkanonen kan vække,« sagde Johannes Lundsfryd.
I Teglgårdsparken var stemningen præget af både alvor og glæde, da klapsalverne fyldte teltet efter præsentationen. For borgmesteren var det en dag, der viste, hvad kultur kan, når den samler mennesker om fælles historier.
»Jeg er stolt af, at så mange har villet være med. Det her er ikke bare et projekt, men en ramme, hvor vi kan blive klogere på os selv og hinanden. Kulturkanonen er et portræt af Middelfart, og det er et portræt, vi alle sammen kan være med til at holde levende,« sagde han.
