Du siger, at valgkampen burde handle om “de væsentlige emner”. Det kan de fleste være enige i – men så længe der ikke bliver taget ansvar for de fejl, der er begået, er det svært at komme videre.
At kalde den tidlige SFO-sag “rettet” er dog en sandhed med modifikationer. Sagen er ikke løst – den er udskudt til 2026. Det er ikke en løsning, men en udsættelse. Borgerne fortjener ærlighed om, hvad der faktisk er sket, og hvad der ikke er.
Du siger også, at der ikke er lukkethed i Middelfart Kommune. Det lyder betryggende, men virkeligheden fortæller desværre noget andet. Flere byrådsmedlemmer har oplevet lange svar tider, mangelfulde oplysninger og en forvaltning, der ikke altid lever op til sin egen forvaltningsret. Det er ikke et spørgsmål om surhed – det er et spørgsmål om tillid.
Borgerrådgiverens rapport for 2023-24 viser sort på hvidt, at kommunen gentagne gange har tilsidesat reglerne om partshøring, dokumentation og begrundelser. Det burde bekymre alle – også de konservative.
Jeg havde håbet, du som konservativ spidskandidat ville bruge din stemme til at insistere på ordentlighed og gennemsigtighed. I stedet virker det, som om du hellere vil forsvare status quo. Det er ærgerligt, for Middelfart har brug for politikere, der tør stille spørgsmål – også til borgmesteren.
Når du afviser kritikken som “surhed”, mister du muligheden for dialog. Kritik er ikke et angreb, men et udtryk for, at borgerne stadig tror på, at noget kan blive bedre.
Middelfart fortjener et byråd, hvor man kan tale åbent om fejl, lære af dem – og komme videre i fællesskab. Det kræver mod, ikke bare pæne ord.
