Middelfart Kommune står nu med 71 konkrete initiativer, der skal udvikle byer og lokalsamfund over de kommende år. Borgmester Johannes Lundsfryd (S) kalder arbejdet et af de mest gennemgribende borgerinddragelsesprojekter i kommunens nyere historie – med over 1.000 borgere involveret og 12 lokale udviklingsplaner, som byrådet nu har godkendt.
»Det helt særlige her er den dybe forankring. Vi har brugt lang tid på en inddragende proces, hvor borgerne i de enkelte områder har været med til at formulere, hvad der er vigtigst netop dér,« siger Johannes Lundsfryd.
Han forklarer, at man i mange år har oplevet, at det ofte var »det hjul, der larmede mest«, som fik opmærksomhed og ressourcer. Med de nye planer bliver indsatsen derimod styret af fælles prioriteringer, der udspringer af fakta, analyser og lokal viden.
»Vi har lavet analyser af befolkningssammensætning, udfordringer og ønsker. Der har været borgermøder, arbejdsgrupper og skoleprojekter, hvor børn og unge også har bidraget. På den måde har vi sikret, at planerne afspejler virkeligheden i de enkelte lokalsamfund,« siger han.
De 12 lokale udviklingsplaner dækker hele kommunen – fra Brenderup, Nørre Aaby og Ejby til de mindre landsbyer og landområder. Hvert område har fået sine egne prioriterede indsatsfelter, og planen udgør nu både lokalsamfundenes og byrådets fælles retning.
»Den første generation af udviklingsplaner var kun lokalsamfundenes planer. Denne gang har vi sagt, at det også er byrådets planer. Vi er forpligtede på dem, og det betyder, at det ikke bare bliver et katalog med gode idéer, men en strategisk retning, der skal følges,« siger Johannes Lundsfryd.
Et særligt element i modellen er, at der nu etableres et årligt forum, hvor kommunen og repræsentanter fra de enkelte lokalsamfund mødes og følger op på fremdriften. Her gøres status på de enkelte tiltag, og der lægges planer for næste skridt.
»Det er en ny måde at arbejde på, hvor vi systematisk holder dialogen i gang. Det giver både kontinuitet og kvalitet i arbejdet,« siger borgmesteren.
Han mener, at borgerinddragelsen har hævet kvaliteten i planerne markant. »Når mange er med, ser man tingene fra flere vinkler. Det giver både bedre løsninger og større ejerskab. Og vigtigst af alt – det betyder, at vi nu har en samlet retning for de næste fire år, som både er realistisk og lokalt forankret,« siger Johannes Lundsfryd.
De 71 initiativer spænder bredt – fra forbedringer af stier, veje og byrum til lokale kultur-, natur- og fritidsprojekter, der skal skabe liv og sammenhængskraft. Ved siden af udviklingsplanerne er der også etableret et nyt system til prioritering af trafikprojekter, hvor der indgår vurderinger af trafiksikkerhed, fartmålinger og uheldsdata.
»Det betyder, at vi prioriterer de projekter, hvor der er størst behov og størst effekt – både for sikkerheden og for lokalsamfundenes udvikling,« siger borgmesteren.
For ham viser projektet, hvordan lokal udvikling og fælles ansvar kan gå hånd i hånd. »Det her er et udtryk for, at vi tager borgernes input alvorligt. Vi har bygget noget op sammen, og nu skal vi holde fast. Selvfølgelig kan der opstå nye udfordringer undervejs, men hvis ikke der gør det, så er det det her, vi gør. Og så bliver det til noget,« siger Johannes Lundsfryd.
