Onsdag den 27. november kl. 16.30 samles borgere foran Middelfart Kirke. Herfra bevæger de sig i et fælles fakkeloptog gennem gågaden mod Nytorv og Rådhuset. Formålet er klart: at sende et synligt, fredeligt og samlet signal til byrådet om, at demokratiets troværdighed er under pres.

Middelfart står midt i sit største politiske efterspil i årevis. Et partihop mindre end et døgn efter kommunalvalget ændrede flertallet, gav Venstre borgmesterposten og sendte chokbølger gennem byen. Nu reagerer borgerne med et fakkeloptog, der skal sætte fokus på noget mere grundlæggende end én politisk aftale: demokratiets troværdighed.

Demonstrationen er arrangeret af Helle Nygaard Villadsen og Maja Weimar fra SF, som ønsker at samle borgere på tværs af holdninger. De har ét fælles mål: at gøre det tydeligt for byrådet, at tillid ikke er en selvfølge.

»Det er vigtigt, at vi kan stå på demokratiet. Der er flere, der siger, at de ikke vil stemme til næste valg, fordi det alligevel er ligegyldigt. Det bekymrer mig,« siger Maja Weimar.

Partihoppet skete hurtigt: Ulla Sørensen forlod Socialdemokratiet og meldte sig ind i Venstre kort efter valgnatten. Med ét skiftede magtbalancen, og oppositionen kunne pege på Venstres Anders Møllegaard som borgmester. Det er ikke ulovligt — men for mange vælgere føltes det som et uventet og uigennemsigtigt skifte. Det er dén oplevelse, demonstrationen er udtryk for.

Fakkeloptoget begynder ved Middelfart Kirke og bevæger sig mod Rådhuset. Det er en fredelig, anmeldt demonstration, hvor folk kan vise deres synspunkter i fællesskab. For arrangørerne er fakkeloptoget både symbol og ramme.

»Sammenholdet bliver stærkere, når vi går sammen i mørket med lys. Det giver varme i en svær tid,« siger Maja.

Hvad betyder »giv mandatet tilbage«?

Demonstrationen bruger parolen Respekt for demokratiet. Giv mandatet tilbage.
Men hvad betyder det i praksis?

Det er ikke et krav om, at én bestemt politiker skal gå af. Det er heller ikke et forsøg på at diktere byrådets sammensætning. Pointen er bredere. »Formålet er, at politikerne skal opføre sig ordentligt. Vi håber at gøre opmærksom på, at der er noget galt, når vælgere mister tilliden,« siger Maja.

Hun tilføjer:

»Der er sikkert en løsning, der passer godt. Jeg siger ikke, at nogen skal trække sig, men der må være en måde at løse det på.« Det centrale er en appel om at sikre gennemsigtighed og respekt for vælgernes intention — uanset hvordan det politiske spil ender.

Det, der driver demonstrationen, er mindre vrede og mere bekymring.Især blandt yngre vælgere har arrangørerne hørt udtalelser som:

»Jeg kommer ikke til at stemme igen. Det er ligegyldigt.« For Maja er det et advarselssignal, der rækker langt ud over den konkrete situation. Når borgere begynder at tvivle på, om deres stemme reelt har betydning, er det ikke blot et politisk problem — det er et demokratisk. Derfor er demonstrationens mål ikke at presse en bestemt beslutning igennem, men at minde byrådet om, at politiske processer også skal opleves som legitime.

Demonstrationen i Middelfart er et billede på noget særligt i dansk lokalpolitik: borgerengagement i realtid, før beslutningerne er låst fast. Her er borger ikke passive tilskuere, men aktive deltagere i det politiske rum. Det sker ikke på grund af aggression, men på grund af omsorg for det lokale fællesskab. Det oplever arrangørerne tydeligt.

»Det er vigtigt, at demokratiet betyder noget,« siger Maja. Fakkeloptoget er måske ikke et vendepunkt i sig selv. Men det er et tegn på, at borgerne i Middelfart forventer mere af deres byråd — og er villige til at sige det højt, fortæller Maja i samtalen med os.