KULTUR. Der var stille begejstring i luften, da publikum søndag kunne opleve afsløringen af Middelfart Kommunes nye kulturkanon. Midt i den smukke Tejlgårdspark blev et værk løftet frem, som i sig selv rummer både historie, håndværk og fortælling. Et håndtegnet kort i formatet 200 gange 140 centimeter, udført af tegner og heraldiker Stefan Lægaard, samler nu de steder og fortællinger, der gennem det seneste år er blevet udvalgt som en del af kommunens kulturkanon.
For Lægaard, der er flyttet til kommunen fra København via Midtjylland, begyndte opgaven med et tilfældigt møde foran museet med museumsinspektør Søren Lau. En løs idé blev hurtigt til virkelighed.
»Jeg er jo håndtegner, gammeldags håndtegner. Vi faldt i snak foran museet, og i samtalen blev det nævnt, at man burde lave en form for kort. Jeg har altid været fascineret af kort, lige siden jeg som dreng forsvandt ind i Ringens Herre-universet. Man går på opdagelse i kortene og finder historier, som ikke engang er nævnt i teksten. Pludselig var tanken blevet så konkret, at vi satte et møde op, og kort efter var vi i gang,« fortæller Stefan Lægaard.
Fra tanke til handling
En af de ting, han fremhæver som særligt positivt, er, at beslutningsvejene i en kommune som Middelfart er korte.
»Jeg tror, vi talte sammen en torsdag eller fredag. Tirsdag var der et møde, og mandag ugen efter var vi i gang. Det er en af de fede ting ved en mindre kommune, at du rent faktisk kan rykke hurtigt,« siger han.
Opgaven var at skabe noget konkret og håndgribeligt. Ikke blot en hjemmeside eller et digitalt projekt, men et fysisk værk, der kunne samles omkring og diskuteres. Derfor blev de første store skitser taget med ud på gaden, ned i Algade, hvor forbipasserende kunne pege og diskutere, hvad der manglede.
»Vi kunne stå med skitsen i hånden og få folk til at komme hen. Hvad mangler der på kortet? Hvad synes du, der skal være med? Det gjorde det nemmere at inddrage folk, fordi man stod med noget fysisk foran sig. Pludselig var det ikke bare en idé, men en levende proces,« siger han.
Et år med opdagelser
Hele processen har strakt sig over omtrent et år. Skitser er blevet vist frem på markeder, i haller og i forsamlingshuse, så folk fra hele kommunen kunne bidrage.
»Når du bare siger ordet kulturkanon, kan det hurtigt blive lidt fluffy. Men når man står med noget konkret, er det lettere at byde ind. Nogle sagde, at hvis den og den ting skulle være med, så skulle deres sted også være det. På den måde kom der mange flere historier frem, end vi anede fandtes,« fortæller Stefan Lægaard.
De små detaljer gør forskellen
Selv om kortet favner de officielle steder og fortællinger, er det også fyldt med små detaljer, som betyder noget for hverdagen.
»Jeg er helt vildt glad for, at det er blevet håndtegnet. Der er noget menneskeligt over det stoflige. Og så er jeg glad for, at vi har fået plads til både de store ting og de små. Vi har Pølsevognen på Borgbakke med, mange af kirkerne, de smukkeste herregårdsbygninger og nogle af de fine gamle træskibe som Aventura og Fionia. Det er blevet en blanding af højt og lavt, præcis som en kommune er,« siger han.
For at få det rette udtryk studerede han gamle kort fra 1700-tallet på Det Kongelige Bibliotek. Det gav en historisk tyngde til arbejdet, men også en fornemmelse af at stå i forlængelse af en tradition.
»Jeg håber, folk bliver draget ind i kortet, ligesom jeg selv er blevet draget af gamle kort i bøger. At de har det liggende derhjemme og tager det frem over morgenmaden for at fordybe sig. Og at de får lyst til at gå videre ind på hjemmesiden og læse mere,« siger han.
Et portræt af en kommune
For Stefan Lægaard handler det ikke kun om at tegne steder, men om at skabe et portræt.
»Et kort er jo et portræt af et område. Når du laver et portræt, uanset om du bruger ord eller streger, så vælger du altid noget til og noget fra. Du lægger vægt på det, du synes er vigtigt. Og sådan er det også her. Der er noget, man fremhæver, og andet, man udelader. Men til sammen bliver det et billede af, hvem vi er,« siger han.
At kortet nu skal hænge på rådhuset, ser han som en ære, men også som en oplagt placering.
»Jeg er mega stolt af, at originalen skal hænge på rådhuset. Men mest af alt er jeg glad for, at det hænger et sted, hvor mange mennesker kommer forbi. Biblioteket havde også været oplagt, men på rådhuset er der ventetid, og så kan kortet lokke folk på eventyr, mens de venter. Det er jo det, jeg håber, at det kan. At det kan give et lille åndehul,« siger han.
Noget monumentalt
For Lægaard har det været vigtigt, at kortet ikke bare blev endnu et flygtigt digitalt produkt, men et monument i sig selv.
»Der er masser af små ting og digitale løsninger. Men det at lave noget stort, noget der næsten er besværligt, gør også, at det bliver taget alvorligt. Det viser, at vi tør stå ved det, vi har lavet,« siger han.
Med den nye kulturkanon har Middelfart ikke blot fået en oversigt over 49 steder og fortællinger, men også et kunstværk, der i sig selv inviterer til fordybelse og samtale. Et værk, der kan samle både historie og hverdagsliv i et billede, og som peger fremad mod nye måder at forstå fællesskab og identitet på.
