POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Radikale Venstres spidskandidat i Middelfart Kommune, Elisabeth Tejlmand.
Hun lyder smilende i røret, da hun bliver spurgt, hvordan det går. »Jeg synes egentlig, der er en god stemning,« siger hun. »Både blandt kandidaterne og de frivillige. Folk tager godt imod os på gader og veje. Det er dejligt.«
For hende er valgkampen ikke startet i hektisk tempo endnu. Den bevæger sig stille og roligt frem, og Elisabeth Tejlmand tager det som et godt tegn. »Der er stadig fem uger til, og det er svært at sige, hvad der kommer til at fylde mest,« siger hun. »Men jeg synes, der er et overskud og en nysgerrighed derude. Folk har lyst til at snakke.«
Når snakken falder på temaerne, er der dog ingen tvivl om, hvad der står øverst på dagsordenen for Radikale Venstre. »For os fylder børn og unges vilkår, og så klimaet og den grønne omstilling,« siger hun. »Det hænger jo også sammen. Vi skal passe på vores børn, men vi skal også passe på den verden, de skal vokse op i.«
Hun mærker tydeligt, at de emner også optager vælgerne. »Helt sikkert,« siger hun med eftertryk. »Mange spørger til, hvordan vi får lokalområderne med i den grønne omstilling. For mange steder oplever man, at værdiskabelsen forsvinder ud af lokalsamfundet, når der opstilles solceller eller vindmøller. Det er noget, folk er optagede af.«
Hun tror, at netop spørgsmålet om solceller og grøn energi kan komme til at fylde meget i de næste uger. »Mange føler sig ikke inddraget. De vil gerne have, at vi laver den grønne omstilling sammen, i stedet for at beslutningerne bliver truffet langt væk. Det er jo helt fair,« siger hun.
Når hun taler om sine mærkesager, lyser engagementet igennem. »Vi mener, at vi kan bygge en grøn omstilling, hvor værdiskabelsen bliver i de lokale områder i højere grad end i dag. Vi har foreslået en grøn almen fond, og vi vil gerne have, at vi bruger energifællesskaber, hvor borgere, virksomheder og kommuner går sammen. Der er et kæmpe potentiale, som slet ikke er løftet endnu,« siger hun.
Men klimaet står ikke alene. Elisabeth Tejlmand vender hurtigt blikket mod børnene – og det, hun kalder »et historisk løft af børneområdet«.
»Vi skal have flere lærere og flere uddannede pædagoger omkring børnene,« siger hun. »Det handler om at styrke fællesskabet og gøre folkeskolen mere rummelig.«
Hun taler med en blanding af alvor og varme, når hun beskriver, hvorfor det er nødvendigt. »Mange børn mistrives, og det skal vi have vendt. Statistisk går det den forkerte vej – både med trivsel og med faglighed. Der er flere unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at tage en ungdomsuddannelse. Det er dybt bekymrende,« siger hun. »Mens vi taler om PISA og internationale tests, glemmer vi, at nogle 9.-klasseselever forlader skolen uden at kunne følge så meget som et ekstra fag. Det skal vi lave om på. Og det gør vi ved at have flere fagligt uddannede voksne omkring børnene.«
Hun ser den lokale valgkamp som en mulighed for at minde vælgerne om, hvad Radikale Venstre står for. »Vi skal ud og realisere de radikale vælgere,« siger hun med et grin. »Dem, der plejer at stemme radikalt, skal mindes om, at vi stadig findes – og at vi arbejder for et ordentligt, grønt og menneskeligt Middelfart.«
Når talen falder på samarbejde i det kommende byråd, er hendes svar klart. »Jeg vurderer mulighederne som gode,« siger hun. »Vi er et parti, der tror på det brede samarbejde hen over midten. Der, hvor vi kan finde løsninger sammen, uanset hvem der sidder på fløjene.«
Til sidst bliver hun spurgt, hvordan hun ser valgkampen udforme sig, når den for alvor ruller i gang. Her bliver hun lidt mere alvorlig i tonen. »Jeg kan godt have en bekymring for, at mange vælgere ikke rigtig har lyst til at snakke politik med os længere,« siger hun. »Nogle synes, at debatten på Facebook og de sociale medier er blevet for hård. Det kan jeg godt forstå. Men det betyder også, at vi mister noget vigtigt, hvis folk ikke længere orker at deltage.«
Hun holder en lille pause, inden hun fortsætter. »Til gengæld oplever jeg, at når vi står på gaden og møder folk ansigt til ansigt, så er stemningen rigtig god. Folk siger deres mening, og det er helt fint – de behøver ikke være enige med os i alt. Det vigtigste er, at vi taler sammen.«
Elisabeth Tejlmand smiler i stemmen, da hun slutter. »Jeg tror, det er vigtigt, at vi får samtalen om fremtidens Middelfart ud af Facebook og tilbage til virkeligheden. Vi skal tale med hinanden, ikke bare om hinanden.«
