Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, Vejle Kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. En analyse sætter tal på, hvor effektivt kommunerne forvalter skatteborgernes penge – og hvad det betyder for borgernes hverdag.
Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. Det viser en analyse fra CEPOS, som endnu en gang sætter tal på et spørgsmål, der ellers ofte gemmer sig bag politiske formuleringer og budgetaftaler: Hvordan forvalter kommunerne egentlig skatteborgernes penge?
Analysen rangerer alle landets 98 kommuner efter udgiftseffektivitet og viser, hvor stort et såkaldt kommunepotentiale hver enkelt kommune har. Altså hvor mange penge der i princippet kunne spares, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune i landet.
Og selvom det igen er Vejle, der topper listen, er det i Trekantområdet især Fredericia og Middelfart, der giver anledning til eftertanke.
Fredericia: Et potentiale på 361 millioner kroner
Fredericia Kommune placerer sig i analysen blandt de kommuner, der har et relativt stort økonomisk råderum, hvis driften blev strammet op. Ifølge CEPOS kunne Fredericia i 2024 have brugt omkring 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde haft samme udgiftseffektivitet som den bedste kommune.
Det svarer til knap 9 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter.
Omsat til hverdagsøkonomi betyder det, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia – ifølge analysen – betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvad der ville være nødvendigt ved et mere effektivt udgiftsniveau.
CEPOS understreger, at analysen ikke siger, at Fredericia er dårligt drevet. Men den peger på, at kommunen bruger markant flere penge pr. indbygger, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set tilsiger.
Det er et følsomt regnestykke i en kommune, hvor den politiske debat ofte handler om pres på velfærden, stramme budgetter og behov for flere midler – særligt på social- og ældreområdet.
Middelfart: Bedre placeret – men stadig et regnestykke
I Middelfart Kommune er tallene mindre end i Fredericia – men stadig markante. Ifølge analysen kunne Middelfart i 2024 have reduceret sine udgifter med omkring 101 millioner kroner, hvis kommunen havde haft samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune. Det svarer til cirka fire procent af nettodriftsudgifterne og betyder, at en gennemsnitlig arbejderfamilie i Middelfart betaler omkring 6.300 kroner mere i skat om året, end hvad analysen indikerer ville være nødvendigt. Middelfart placerer sig dermed i den mere effektive halvdel af landets kommuner, men analysen viser samtidig, at der fortsat er et økonomisk råderum, som – afhængigt af de politiske prioriteringer – enten kunne omsættes til lavere skat eller øget velfærd.
Hvorfor sammenlignes kommunerne overhovedet?
CEPOS’ analyse bygger på begrebet udgiftsbehov. Det er et mål for, hvad en kommune forventes at skulle bruge, når man tager højde for blandt andet antallet af skolebørn, ældre, førtidspensionister og sociale forhold.
Udgiftsbehovet fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og gør det muligt at sammenligne kommuner med meget forskellige forudsætninger.
Når Fredericia og Middelfart alligevel fremstår med et betydeligt kommunepotentiale, skyldes det altså ikke, at kommunerne har flere udsatte borgere end andre – men at udgifterne ligger højere, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set forklarer.
Vejle: Benchmark – ikke undskyldning
Igen i år er Vejle Kommune den mest udgiftseffektive kommune i Danmark. Det har den været siden 2011, og derfor fungerer Vejle som det faste benchmark i analysen.
CEPOS bruger ikke Vejle som et ideal i politisk forstand, men som et økonomisk referencepunkt: Hvis én kommune kan levere velfærd på dette udgiftsniveau, er det i princippet muligt for andre at nærme sig.
Det betyder ikke, at Fredericia eller Middelfart bare kan kopiere Vejle. Men det betyder, at forskellene ikke kan forklares med geografi eller demografi alene.
Et politisk valg – ikke en naturtilstand
CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen peger på, at analysen udfordrer den udbredte fortælling om, at kommunerne primært mangler penge. Ifølge ham handler det i mange tilfælde i lige så høj grad om prioritering, ledelse og effektiv drift.
Det gør analysen politisk sprængfarlig – også lokalt. For hvis Fredericia i princippet kunne frigøre 361 millioner kroner, rejser det uundgåeligt spørgsmål om, hvorfor det ikke sker. Og om det er viljen, evnen eller de politiske prioriteringer, der sætter grænsen.
I Middelfart er spørgsmålet mildere, men stadig relevant: Skal man acceptere et effektivitetstab på 100 millioner kroner – eller skal der skrues yderligere på styringen?
Når regnearket møder virkeligheden
CEPOS’ analyse siger ikke, hvor der skal spares. Den siger heller ikke, at der nødvendigvis er tale om ”nemme” penge. Effektivisering kan betyde ændrede strukturer, færre administrative lag, anderledes institutionsdrift eller politisk upopulære beslutninger.
Men analysen gør én ting klart:
For både Fredericia og Middelfart er spørgsmålet om kommunaløkonomi ikke kun et spørgsmål om at få flere penge udefra – men også om, hvordan de eksisterende bruges. Og det er i sidste ende et lokalt, politisk valg.
