Da maleren P.S. Krøyer blev indlagt på Sindssygeanstalten ved Middelfart, var stedet noget af det mest moderne, Danmark kunne opvise. Lyse bygninger, høje træer, stier der førte ned mod Lillebælt, alt sammen tegnet ud fra en overbevisning om, at ro og natur kunne hele et sind. Hospitalet åbnede i 1888, og i mere end hundrede år levede byen af det og tav om det. Man sagde ikke højt, at nogen var indlagt i Middelfart.
Én søndag hver sommer vender parken det hele på hovedet. Sindssyg God Søndag hedder dagen, der i år holdes for tiende gang, og navnet er valgt med åbne øjne. Ordet, der engang stod som en dom over indgangen, er hentet ned og gjort til en invitation. »Vi vil gerne tale åbent om de psykiske udfordringer, vi alle sammen kan gå og bøvle med,« siger kulturkonsulent Kamilla Uttrup, der er med til at arrangere dagen. »Men det skal ikke kun være tungt og alvorligt. Det må også gerne være lidt skørt og skævt. Det er derfor, vi kalder det Sindssyg God Søndag.«
Skørt og skævt bliver det. Mellem de gamle hospitalsbygninger lander et cirkus blandt børnene, et kor synger om venskab, og ved keramikbordene former store og små deres figurer i ler. Men lige ved siden af fortæller musikere og forfattere om depressioner, tab og turbulente barndomme, og i foreningsteltene sidder mennesker klar til en stille snak, hvis man selv bøvler med noget, eller kender nogen der gør. Hos »Lån en levende bog« kan man sætte sig over for et menneske med en diagnose og spørge om alt det, man ellers ikke tør.
At det tunge og det lette bor dør om dør, er hele tanken bag dagen, forklarer Kamilla Uttrup. »Det er en dag, hvor der er højt til loftet, og hvor der er plads til alle. Vi vil gerne have åbnet op for det, der er svært, men gøre det på en legende og let måde,« siger hun.
Legen har taget mange former gennem årene. Et år kunne man gå med på løgnvandringer i parken, hvor alt, hvad der blev sagt, var løgn. Andre år har gæster kunnet gå i fodsporene på Krøyer og på patienten Sofie Skotte og høre, hvordan et liv bag anstaltens mure formede sig. For historien er aldrig langt væk, parken bærer selv på den. Festivalen er i år tilbage i haven bag museet, tæt på det nye Mind Museum, der fortæller psykiatriens historie derfra, hvor den udspillede sig. Og i år fører skuespillere en gennem parken med høretelefoner på, i sanselige vandringer hvor lyd og natur åbner for noget af det samme, som lægerne troede på i 1888. At naturen gør noget ved et sind.
»Vi eksperimenterer med nye formater hvert år,« fortæller Kamilla Uttrup. I år rækker dagen for første gang ind i aftenen, hvor unge overtager pladsen og samles om musik og fællesspisning. Formaterne skifter altså fra år til år, men ærindet gør ikke, og spørger man Kamilla Uttrup, hvad gæsterne skal have med hjem, tøver hun ikke. »På et eller andet tidspunkt i livet kommer vi alle til at bøvle med et eller andet, og det er vi blevet bedre til at tale om, men vi kan blive endnu bedre. Vi vil gerne have, at man går herfra med mod på at spørge sine nærmeste, hvordan de egentlig har det.«
Når teltene pakkes sammen, ligger parken tilbage som i 1888. Høje træer, lange skygger, ro ned mod bæltet. Resten tager gæsterne med hjem.
Sindsyg God Søndag 2026 afholdes den 16. august fra 11.00-16.00.
Læs flere artikler fra magasinet STRØM her
