POLITIK. Da Dansk Folkeparti i efteråret holdt opstillingsmøde for Fyns Storkreds, var der en kandidat, som nærmest kom direkte fra Thailand. Niels Nybro Bolding, 59 år, bosiddende i Middelfart, nåede at søge sit kandidatur ét minut før deadline. Han gav sin første tre minutters præsentation for en forsamling, der aldrig havde hørt hans navn, og gik derfra med 18 procent af stemmerne. Det var nok til en plads som kandidat nummer fem i storkredsen.
Det er i sig selv en usædvanlig indgang til dansk partipolitik. Men Niels Boldings historie rummer i det hele taget flere lag end det gængse kandidatportræt.
Fra serverrum til stemmeseddel
Niels Nybro Bolding har tilbragt årtier i IT-branchen. Han har drevet virksomheder inden for ERP-systemer og teknologirådgivning, siddet i bestyrelser for forsyningsselskaber i Sønderjylland og bygget et netværk, der strækker sig fra Haderslev til Lviv i Ukraine. I 2023 stoppede han som direktør. Ikke for at gå på pension, men for at tage til Thailand, hvor hans kæreste kommer fra, og få to børn.
Sideløbende kastede han sig over en online bacheloruddannelse i Innovation og Entreprenørskab på UCL i Vejle. Det er en uddannelse, der siden har formet en af hans centrale politiske mærkesager. I forvejen havde han en Executive MBA, en diplomuddannelse fra ingeniøruddannelsen og to bestyrelsesuddannelser i bagagen. »Jeg prøver tingene af på min egen krop. Hvad føles rigtigt? Hvad føles forkert? Frem for bare at læse om det,« siger han.
En anderledes DF-profil
Den politiske interesse har altid ligget der. Niels Bolding var med i Konservativ Ungdom i 1980’erne, men fandt sig bedre tilpas i Dansk Folkeparti, da partiet blev stiftet i 1990’erne. Han er vokset op i Københavnsområdet og har på nært hold set, hvordan bydele har ændret karakter gennem indvandring og nye kulturelle strømninger.
Men han er også en mand, der har en udenlandsk kone, muslimske venner og et internationalt netværk, som hans karriere i teknologibranchen har bragt med sig. Det globale perspektiv er en naturlig del af en tilværelse i IT, hvor forsyningskæder er spredt ud over flere lande og kontinenter. »Man kan godt være fra Dansk Folkeparti, have hjertet på rette sted og for øvrigt være venner med alverdens folkeslag,« siger han. »Forskellen er, når vi danskere, som kun udgør 0,07 procent af verdens befolkning, skal ændre os for at være i vores eget hus. Den går ikke.«
Det professionelle netværk bragte ham flere gange til Lviv i Ukraine, hvor han fik opbygget både faglige og venskabelige relationer. Da krigen brød ud, stod han klar med hjælp og vejledning til sine kontakter. Det lykkedes ham blandt andet at få en hel familie med tre børn til Danmark. I dag er familien fuldt integreret med job og beherskelse af det danske sprog. »Deres kristne kultur og værdier er tæt på os danskere,« siger han om den ukrainske familie.
Nultolerance og onlineuddannelser
Niels Bolding har to politiske mærkesager, der ved første øjekast kan virke som om de tilhører to vidt forskellige verdener. Den ene handler om udlændingepolitik, den anden om uddannelsespolitik.
På udlændingeområdet er linjen klar: Nultolerance over for islamisme i Danmark. Han ønsker indvandringsstop fra Pakistan, Mellemøsten og Afrika og understreger, at Grundloven definerer Danmark som et kristent land med de værdier, det indebærer. »Vi har faktisk en meget fin lovgivning, der sikrer kristendommen og de værdier, vi har med vores kultur. Men vi gør ikke nok ud af det. Vi er ikke hårde nok,« siger han.
Den anden mærkesag er mere uventet i en DF-sammenhæng. Niels Bolding vil styrke onlineuddannelser, så unge mennesker i hele Danmark kan uddanne sig uden at flytte til storbyerne. Han taler af erfaring: Hans egen bacheloruddannelse på UCL har vist ham, at det sociale fællesskab og den personlige kontakt sagtens kan fungere digitalt. »Jeg har aldrig mødt mine medstuderende fysisk, men jeg har fået en meget, meget tæt kontakt bare ved at være online,« fortæller han. »Selvom vi er meget forskellige, så er der den her stærke, fortrolige relation. Det her onlinefundament kan sagtens understøtte, at man får et fællesskab.«
Han peger på, at universitetsloven i dag ikke understøtter hundrede procent onlineuddannelser, og at potentialet for at holde liv i udkantsdanmark er uforløst. Hvis en studerende i Nakskov eller på Vestjyllands yderste postadresser kan tage en fuld uddannelse hjemmefra, behøver vedkommende ikke at flytte til Aarhus eller København.
En hård kamp om stemmerne
Niels Bolding er bevidst om, at han står over for en svær opgave. Som forholdsvis ukendt kandidat nummer fem i Fyns Storkreds kræver det en markant personlig valgkamp at gøre sig bemærket. Men den ild og energi, han beskriver som en del af sit DNA, har han tænkt sig at kanalisere ind i politisk arbejde. »Selvom jeg snart fylder 60, har jeg ingen ambitioner om at stoppe,« siger han.
Dansk Folkeparti har i de seneste meningsmålinger ligget stabilt omkring fem til syv procent, og kampen om personlige stemmer i Fyns Storkreds bliver tæt. Men Niels Bolding mener, at netop hans atypiske profil – erhvervsmanden med det globale udsyn, den personlige erfaring med integration og det digitale uddannelsesengagement – er det, partiet har brug for. »Jeg er fuldstændig klar over, at min tilgang er anderledes på mange måder,« siger han. »Men det er jeg ganske overbevist om, at der er brug for.«
