AKTUELT. Det skulle have været en ganske almindelig søndag med en ejendomsmægler, en kunde og en byggegrund med udsigt over Lillebælt. I stedet endte det i en konflikt med en nabo, der følte sig generet, og en diskussion, der voksede langt ud over Middelfarts græner.
Ejendomsmægler Per Strandstoft havde sendt en drone i luften for at illustrere, hvordan udsigten ville tage sig ud fra første sal i et hus, som kunden drømte om at bygge. For ham er det et værktøj på linje med andre i branchen, og han har certifikaterne i orden. Alligevel blev situationen hurtigt tilspidset.
»Da han satte dronen fra mig og gik et lille stykke væk, var den pludselig væk. En nabo havde taget den, kom råbende ud og truede med at ringe til politiet. Naboen kendte ikke reglerne for droneflyvning, og episoden udviklede sig hurtigt til en unødvendig konflikt,« skriver kollega og hustru Heidi Strandstoft i et opslag på LinkedIn.
Opslaget, der var tænkt som en refleksion over respekt og regler, satte gang i en større diskussion. Naboen reagerede i tråden og gav sit eget syn på sagen. Hun mente, at dronen havde været tæt på hendes hus og skabte utryghed. Dermed stod to oplevelser af samme situation pludselig side om side i et offentligt forum.
Reglerne er klare – men kendskabet mangler
For Per Strandstoft var episoden et godt billede på et problem, han oplever ofte: De færreste kender de faktiske regler for droneflyvning.
»Lovgivningen er meget klar. Hvis man følger den til punkt og prikke, så generer man hverken naboer eller andre. Man må ikke flyve tættere end 2,5 meter på personer, man må ikke kræve indblik i privatlivet, og man skal holde afstand til ejendomme. Men det er mit klare indtryk, at folk generelt ikke ved noget om reglerne. Jeg kendte dem heller ikke selv, før jeg tog certifikatet hos Trafikstyrelsen,« siger han.
Certifikatet er obligatorisk for kommercielle dronepiloter, men det er langt fra alle private, der sætter sig ind i detaljerne. Dermed opstår der ofte konflikter, hvor frygten for krænkelse fylder mere end det, loven faktisk siger.
»Som dronepilot bliver man ofte mødt med skepsis og anklager om, at man overskrider privatlivets grænser. Men følger man loven, så gør man det netop ikke. Lovgivningen er meget tydelig, og den skal vi som professionelle selvfølgelig rette os efter,« siger han.
Selv om han holder sig til reglerne, har Per Strandstoft besluttet at tage ekstra skridt for at mindske risikoen for konflikter.
»Jeg har købt en gul refleksvest, hvor der står droneoperatør på ryggen. Når jeg flyver, er det tydeligt, hvad jeg laver. Derudover banker jeg på hos naboerne og fortæller, at nu flyver jeg en drone, og at jeg naturligvis overholder reglerne. Hvis de ikke er hjemme, lægger jeg en seddel i postkassen. Jeg vil også begynde at have et print af reglerne med, lamineret, så jeg kan vise dem frem. Det står ikke i loven, at jeg skal, men jeg ønsker ikke, at nogen skal føle sig utrygge,« forklarer han.
Tiltagene er inspireret af andre professionelle dronepiloter, der i LinkedIn-debatten delte deres erfaringer. Blandt dem Christian Strøger Hansen, certificeret dronepilot og driftschef hos Odense Renovation.
»Jeg har gode erfaringer med at bruge en vest. Den signalerer ordentlighed og gennemsigtighed. Jeg giver mig altid til kende, når jeg flyver, og det gør en forskel for, hvordan folk reagerer,« skrev han.
Debatten afslørede også en dybere frustration blandt erfarne aktører i dronebranchen. Thomas Thrane kommenterede, at alt for mange amatører dækker sig ind under et certifikat, uden reelt at mestre sikker flyvning. »Et er at have kørekort, noget andet er at kunne køre bil,« skrev han.
Andre pegede på, at mediernes fokus på droner ved lufthavne og ulykker har gjort befolkningen ekstra på vagt. Rasmus Toustrup, der arbejder med videoproduktion, fortalte, at han netop havde aflyst opgaver, fordi usikkerheden omkring droner er blevet for stor. »Der er mange, der ikke følger reglerne, og medierne er med til at skabe reaktioner som dem, I oplevede,« skrev han.
For Per Strandstoft er det vigtigt at skelne. »Der er en verden til forskel på de små droner, vi bruger i ejendomsbranchen, og de episoder, vi har set ved lufthavne. Men de hedder begge droner, og derfor blander folk det sammen. Det giver en frygt, som vi må tage alvorligt,« siger han.
I sidste ende er droner for ham et værktøj i værktøjskassen – ikke en nødvendighed.
»Jeg kunne sagtens undvære dronen, men den giver en ekstra dimension. Det er en måde at vise en ejendom og dens omgivelser på, som billeder taget fra jorden ikke kan. Det er ikke afgørende, men det er et redskab, vi lovligt kan bruge, hvis vi har certifikatet og følger lovgivningen,« siger han.
Episoden i Middelfart viser ifølge ham, at selv små situationer kan udvikle sig, når regler, frygt og teknologi mødes. »Jeg kan dokumentere, at jeg fulgte lovgivningen. Alligevel føler en nabo sig krænket. Det er det spændingsfelt, vi arbejder i. Derfor tager jeg de nye tiltag i brug. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg vil gøre alt for, at folk føler sig trygge,« siger han.
En debat der fortsætter
Droneepisoden i Middelfart var i udgangspunktet en lille sag mellem en ejendomsmægler og en nabo. Alligevel satte den gang i en større debat om ansvar, tryghed og brugen af ny teknologi.
For Per Strandstoft står én ting klart: »Droner kan bruges med respekt og omtanke. Lovgivningen er tydelig, men der er et stort behov for oplysning. Jo mere vi taler om det, jo bedre kan vi finde en balance mellem at bruge værktøjet og samtidig vise respekt for hinanden.«