POLITIK. Den første landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen på kommuneniveau viser, at Middelfart ligger flot placeret. 81 procent af borgerne, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men bag tallene gemmer sig også udfordringer. Syv procent er direkte utilfredse, og især på områder som rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet er der plads til forbedring.
For byrådsmedlem Ulla Sørensen (S), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er undersøgelsen både et skulderklap og en øjenåbner. »Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at personalet har lært, hvor vigtig den personlige kontakt er. Vi gør meget ud af, at det så vidt muligt er de samme personalegrupper, der kommer i de forskellige områder, så borgerne oplever genkendelighed. Selvfølgelig kan vi ikke gardere os mod ferie og sygdom, men generelt hører vi en høj tilfredshed,« siger hun.
Tallene understøtter billedet. 90 procent af de ældre er tilfredse med den personlige pleje, og hele 95 procent føler sig trygge ved medarbejderne. Men rapporten viser også, at kun 29 procent i høj grad oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det er et paradoks, som politikerne må tage alvorligt.
»Der er borgere, der er utilfredse, og det må vi tage alvorligt. Det handler om at gå i dialog med de enkelte. Man kan ikke vide, hvad man ikke ved, og derfor er det vigtigt, at borgerne yder deres utilfredshed. Vi skal lytte og handle på det,« siger hun.
Et af de områder, hvor utilfredsheden er størst, er rengøringen. Her er 19 procent af borgerne utilfredse. Ifølge Ulla Sørensen handler det dels om forventningsafstemning, dels om prioriteringer i en presset hjemmepleje. »Nogle forventer måske, at hele huset bliver gjort rent. Men vi gør rent i de områder, hvor borgeren færdes. Har man et hus i to etager, er det ikke sikkert, vi går på første sal. Det er vigtigt at være tydelig om, hvad vi kan tilbyde, så borgeren ikke sidder tilbage med en urealistisk forventning,« siger hun.
Rapporten peger også på, at kun 40 procent af borgerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. Her ser Ulla Sørensen en klassisk udfordring mellem borgerens ønsker og systemets vurdering. »De fleste får hjemmehjælp, fordi det er et behov, og det er visiterne, der vurderer, hvor meget der skal til. Det kan skabe en diskrepans mellem, hvad borgeren ønsker, og hvad kommunen vurderer, er nødvendigt. Derfor er dialog afgørende. Vi skal møde borgeren der, hvor de er, og finde ud af, hvad der er vigtigst for dem,« siger hun.
Et andet punkt, hvor rapporten viser blandede resultater, er inddragelsen af pårørende. 54 procent oplever, at de bliver inddraget godt, men 15 procent svarer nej. For Ulla Sørensen er nøglen igen dialog – og respekt for, at borgeren selv bestemmer. »Det er borgeren, der er i centrum. Hvis en pårørende ønsker at blive mere inddraget, kræver det borgerens tilsagn. Vi må aldrig tale hen over hovedet på den ældre. Samtidig vil vi gerne have flere pårørende med ind i arbejdet, for det giver tryghed, men det skal ske i respekt for borgerens ønsker,« siger hun.
Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Ulla Sørensen er det en påmindelse om, at kommunen ikke kan løse alt alene. »Det er svært, for livskvalitet er et bredt begreb. Mange ældre oplever, at når de først får hjemmehjælp, bliver det sværere at komme ud, og så bliver de isolerede. Her skal vi arbejde sammen med civilsamfundet. Ældresagen og Frivilligcenteret gør et stort arbejde mod ensomhed. Vi kan ikke forvente, at familien altid kan være der, især ikke når børnene bor spredt rundt i landet. Men vi kan støtte op om frivillige fællesskaber og tilbud, der kan bryde isolation,« siger hun.
Tallene fra rapporten giver hende derfor både grund til optimisme og til handling. Middelfart ligger flot på tryghed, personlig pleje og borgernes oplevelse af respekt, men udfordringerne med rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet kalder på politisk fokus.
»Det vigtigste er, at vi bliver ved med at lytte til borgerne. Vi skal ikke stirre os blinde på, at 81 procent er tilfredse. Vi skal kigge på de syv procent, der er utilfredse, og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Og vi skal skabe bedre rammer for, at de ældre kan leve et liv med værdighed og fællesskab, også når de bliver afhængige af hjælp,« siger Ulla Sørensen.
Hun ser dialogen som det gennemgående svar. »Dialog, dialog, dialog. Det er kernen. Vi skal tale med borgerne, vi skal tale med de pårørende, og vi skal skabe løsninger sammen med civilsamfundet. Det er sådan, vi kan styrke ældreplejen i Middelfart,« siger hun.
