BORGERMØDE. Strib står over for et vigtigt skridt i udviklingen som lokalsamfund. Den nuværende lokale udviklingsplan udløber i 2025, og derfor inviterer Middelfart Kommune sammen med Strib Lokaludvalg borgerne til borgermøde søndag den 28. september.
Formålet er klart. Borgerne skal selv være med til at sætte retningen for deres bys fremtid.
»Det er jo fordi, at deres lokale udviklingsplan udløber her i 2025. Og jeg synes, det kunne være rigtig godt for lokaludvalget og for Middelfart Kommune, at vi prøver at stemple lidt ind hos borgerne, eller tjekke ind hos borgerne, om de ting, som lokaludvalget arbejder for, og de ting, som kommunen arbejder for, når det kommer til Strib, ligesom er de rigtige. Og hvad synes borgerne selv er vigtigt,« siger Vibeke Skøtt, projektkonsulent for Bæredygtige Lokalsamfund hos Middelfart Kommune.
Fra idé til virkelighed
Borgermødet bliver ikke blot en snak om muligheder, men en konkret proces, hvor idéer skal udvikles til projekter.
»Først skal borgerne i Strib tale med hinanden om, hvad de synes, og få det afstemt. Det bruger vi borgermødet til. På baggrund af de ønsker og idéer, der kommer ind, vil vi gerne have borgerne til at være med til at kvalificere det yderligere og undersøge, kan det lade sig gøre, og hvad der skal til, for at tingene kan blive til virkelighed. Når vi ved det, og vi har undersøgt tingene sammen, bliver det skrevet ind i udviklingsplanen og forelagt byrådet,« siger Vibeke Skøtt.
Derfor er borgermødet bygget op som en workshopproces. Borgerne skal først smide idéer på bordet frit fra hoften, derefter prioritere de vigtigste og præsentere dem for hinanden. Til sidst bliver der arbejdet mere detaljeret med, hvordan de vigtigste idéer kan realiseres.
»Vi vil jo ikke bare have en lang ønskeliste. Vi vil rigtig gerne have, at tingene bliver til noget. Derfor er det vigtigt, at borgerne vælger de vigtigste idéer ud. Så ser vi på, hvordan den enkelte idé kan blive til virkelighed, og om der er nogen af borgerne, der vil være med til at arbejde for den. For det skal der helst være,« forklarer hun.
Arbejdsgrupper og opfølgning
En central del af processen er, at borgerne selv tager ansvar.
»Vi nedsætter en arbejdsgruppe for de idéer, som mange interesserer sig for. Det kan for eksempel være et ønske om en legeplads i et bestemt område. Så tager vi efterfølgende en snak med arbejdsgruppen om, hvad de har brug for hjælp til. Nogen går bare i gang og ved hvordan, mens andre har brug for støtte. Hvis det er på kommunalt jord, kan vi hjælpe med at få styr på tilladelserne, og vi kan sætte dem i kontakt med kommunens fundraiser, som kan hjælpe med at finde penge til projektet,« siger Vibeke Skøtt.
Opfølgning er også indbygget i forløbet.
»Folk skriver deres kontaktoplysninger på, og cirka en måned efter borgermødet skriver jeg rundt til arbejdsgrupperne og spørger, hvordan det går. Nogle svarer, at de endnu ikke er gået i gang, men planlægger at mødes, og så tager vi en dialog. Efter et par måneder indkalder lokaludvalget til møde med arbejdsgrupperne, hvor også et par politikere deltager. Her taler vi om, hvor langt de er nået, hvad de har brug for hjælp til, og vi beder dem levere noget på skrift, som vi kan bruge, når vi skal skrive udviklingsplanen. På den måde begynder vi at realisere projekterne allerede, mens planen bliver til,« fortæller hun.
Borgernes by
For Middelfart Kommune handler det ikke om at diktere en bestemt udvikling, men om at understøtte borgernes egne visioner.
»Vi kommer ikke med en dagsorden om, at Strib skal udvikle sig i en bestemt retning. Det er Strib-borgerne selv, der skal bestemme det, og det er det, vi gerne vil invitere ind til. En dialog. Vi bruger udviklingsplanen som et dialogværktøj,« siger Vibeke Skøtt.
Derfor er forventningen til borgermødet først og fremmest, at mange borgere møder op og deltager aktivt i dialogen.
»Det vigtigste er, at vi får en snak, og at vi går sammen om at gøre nogle ting. Vi håber, at borgerne vil byde ind,« siger hun.
Nyt kapitel for Strib
Når processen er færdig, bliver den nye udviklingsplan forelagt byrådet. Men allerede undervejs vil flere idéer forhåbentlig være sat i gang.
Med borgermødet i september bliver det tydeligt, at Strib selv skal være med til at tegne byens fremtid.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi lytter til borgerne. Vi kan ikke realisere alt på én gang, men vi kan starte i fællesskab. Og det skylder vi alle de frivillige kræfter, der år efter år lægger energi i at gøre Strib til et bedre sted at bo,« siger Vibeke Skøtt.
