At drukne i støj er den oplevelse som mange fredericianere og borgere i Strib og Middelfart må leve med alle døgnets timer. Støjen er fulgt med den industrielle udvikling. Det er særligt støj fra skibe, havnens drift og lastbiler. Der er mange støjkilder i Fredericia og, der kommer flere til. For Borgernes liste skal gældende støjvejledninger følges men, det er ikke det der sker.
Det er alvorligt belastende for mange støjudsatte borgere at de udsættes for en konstant støj, der påvirker kroppen, søvnen, humøret og helbredet.
Borgernes Liste tager det problem meget seriøst. En af mine mange referencer er de alt for mange støjplagede borgere der i kampen for at blive hørt, har taget ansvar og initiativ til en åben dialog med naboer og venner, virksomheder og forvaltningen i Fredericia kommune, men intet er forandret. Støjen er der stadig. Troen på at det politiske segment – byrådet – og troen på vores støtte, er endt med total skuffelse og nedtur. Nedturen består blandt andet i, at forvaltningen indstiller at en skrothandler på havnen meddeles en miljøgodkendelse der tillader en ti dobling af den støj som gældende miljølovgivning fastsætter. Borgernes håb om at blive hørt og respekteret, ligger hos Klima- og miljøudvalget. Udvalgte bestemte med tre tilstedeværende medlemmer (en KONS-formand og to SOCDEM), at vedtage forvaltningens indstilling. Dermed er støjen kommet for at blive.
Der er et alternativ, men det indebærer, at skulle sætte mennesket over systemet og maskinen og søge alternative løsninger, hvor der både er plads til industri og beboelse. Det kræver samarbejde og det er jeg indstillet på.
Men, Borgernes Liste oplever, at der ikke er politisk interesse i og mod til at sikre et godt miljø omkring de mest støjende virksomheder. Det er beklageligt. Der er rollemodel virksomheder på havnen, der har investeret stort i at nedbringe støj og støv og godt for det men for andre, er der langt igen.