TRAFIK. De kommunale veje er i elendig forfatning, men ingen har præcist styr på, hvor stort efterslæbet egentlig er. Sådan lyder advarslen fra FDM, der frygter for trafiksikkerheden, hvis ikke kommunerne snart tager problemet alvorligt.
Med dybe huller, revner og slidte belægninger er zigzagkørsel blevet hverdag for tusindvis af danske bilister på landets godt 71.000 kilometer kommunale veje. Men hvor slemt det faktisk står til, ved ingen helt præcist.
Det seneste samlede overblik stammer fra 2017, hvor samarbejdet Samkom vurderede, at der manglede investeringer for hele 3,9 milliarder kroner – svarende til 5,6 milliarder i dagens penge. Flere eksperter vurderer dog, at beløbet reelt kan være vokset til næsten det dobbelte, altså omkring 10 milliarder kroner.
Ifølge FDM’s politiske chef, Torben Lund Kudsk, er situationen helt uholdbar.
»Det er ikke økonomisk klogt og slet ikke ansvarligt at negligere vejområdet, som kommunerne gør. For hvert år den nødvendige vedligeholdelse udskydes, stiger ’vejgælden’, og det vil også få betydning for kommunernes økonomi på andre områder, i årene der kommer. Derfor dur det ikke, at landets kommuner stikker hovedet i busken – det forsvinder problemerne ikke af,« siger han.
Problemerne rammer dog ikke blot økonomien, men udgør også en reel risiko for bilister og cyklisters sikkerhed. En tidligere rapport fra DTU har vist, at der er en direkte sammenhæng mellem vejens tilstand og antallet af trafikulykker.
FDM efterlyser et aktuelt overblik over efterslæbet, men hverken Kommunernes Landsforening eller Vejdirektoratet har planer om at finansiere en ny undersøgelse.
»I FDM finder vi det uholdbart, at ingen kender det reelle efterslæb på vejvedligeholdelsen. Dermed er der risiko for, at problemet får lov til bare at vokse sig større og større. En god og sikker mobilitet har stor betydning for danskernes hverdag, men det forudsætter gode veje,« siger Torben Lund Kudsk.
