POLITIK. Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen har netop gennemført en bemærkelsesværdig rejse til Ukraine. Formålet var at holde oplæg på en konference om danske kommuners erfaringer med decentrale forsyningssystemer som fjernvarme og vandforsyning. Men rejsen blev også et stærkt vidnesbyrd om krigens realiteter og menneskelige konsekvenser.

Togtur gennem natten

Borgmesteren ankom med tog til Kyiv, hvor han beskriver en rejse, der på overfladen kunne minde om en helt almindelig tur gennem Europa. Toget knirkede og skramlede, månen skinnede over ukrainske landskaber, der ikke adskilte sig væsentligt fra dem i Danmark. Men det var alligevel anderledes. For Ukraine er midt i en krig.

»Ukraine er midt i en uretfærdig, trist og meningsløs krig. Overfaldet af storebror,« skriver han i sin beretning.

Kyiv lignede på afstand en almindelig storby med livlig trafik, majestætiske bygninger og byggepladser, der konkurrerede om pladsen. Men under overfladen gemmer der sig sorg og tab. Byen bærer på historien om en million soldater, der vender hjem fra fronten med ar på sjæl og krop.

Brutalitet og sorg i Bucha

I byen Bucha, der er blevet et symbol på nogle af krigens mest grusomme handlinger, oplevede den danske delegation med borgmester Johannes Lundsfryd Jensen i spidsen krigens brutalitet helt tæt på. De besøgte et mindesmærke, der markerer et af de mørkeste kapitler i den igangværende konflikt: gravstedet for 116 uskyldige civile, hvoraf flere var børn, der mistede livet under russiske soldaters angreb på byen.

Ved mindesmærket blev delegationen konfronteret med barske vidnesbyrd om de begivenheder, som har udspillet sig i byen. Fotografier og dokumentation viser tortur, grusomme henrettelser og ubegribelige lidelser. Borgmesteren beskriver i sin beretning detaljer, som mange helst ville vende sig væk fra: en afrevet hånd placeret grotesk på en mur, en fod, der stikker op af jorden – billeder, der brutalt vidner om den umenneskelighed, krigen fører med sig.

»Billeder viser tortur og brutalitet. En afrevet hånd, der ligger på en mur, en fod, som stikker op af jorden. Det er frygteligt at se, men også vigtigt at se,« skriver Lundsfryd Jensen i sin stærke skildring af besøget.

De voldsomme indtryk gjorde stærkt indtryk på hele delegationen, og flere blev tydeligt berørte. Sammen tændte de lys til ære for de dræbte – en lille, symbolsk handling, der gav plads til sorgen, men også mindede om vigtigheden af ikke at glemme. Lysets flammer blafrede stille i vinden som en skrøbelig påmindelse om liv, der uretfærdigt blev slukket alt for tidligt.

Stemningen var præget af sorg, vrede og fortvivlelse. Borgmesteren reflekterede over nødvendigheden af at mindes, at tage sorgen ind og aldrig lade grusomhederne blive normaliserede eller ignorerede. Han beskriver, hvordan oplevelsen skabte grobund for dybere refleksion over, hvad vold og tab kan gøre ved mennesker og samfund, og hvordan det let kan udløse en uendelig cyklus af hævn og ny vold.

Midt i tragedien bemærkede delegationen også små tegn på håb og modstandskraft. I udkanten af Bucha var der mennesker i gang med hverdagslige gøremål: parkmedarbejdere, der klippede hæk og lugede ukrudt, som en stilfærdig manifestation af, at livet fortsætter trods sorg og tab.

Borgmester Lundsfryd Jensen fremhævede i sin beskrivelse vigtigheden af at bevare disse minder og erfaringer, uanset hvor svære de er at bære. Besøget i Bucha var ikke kun en hyldest til ofrene, men også en stærk påmindelse om, at tavshed ikke er en mulighed, når det handler om at stå op for menneskeværd og retfærdighed.

Ukraines håb og potentialer

Selvom krigen kaster en tung skygge over Ukraine, beretter Johannes Lundsfryd Jensen om mødet med fremtidshåbet og viljen til genopbygning i den krigshærgede nation. I regionen Mykolaiv blev Middelfarts borgmester mødt af en ung og visionær guvernør, hvis optimisme og ambitioner om udvikling gjorde et stort indtryk på delegationen.

Guvernøren delte sine tanker om regionens enorme potentiale, der spænder fra det frugtbare landbrug til turisme og investeringer i grøn energi, såsom vind- og solenergi. Mykolaiv-regionen, beliggende tæt ved Sortehavet, byder på gode muligheder for økonomisk vækst – også med hjælp fra danske virksomheder, fortalte guvernøren. Han efterlyste konkret dansk engagement og investeringer, som kan være med til at genrejse regionen økonomisk efter krigens omfattende ødelæggelser.

»Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for genopbygningen af Mykolaiv. Kommet godt i gang og bliver fremhævet som mønster for, hvordan samspil om udvikling skal være,« skriver Lundsfryd Jensen.

Borgmesteren fremhævede også samtalen med den danske ambassadør Ole Egberg Mikkelsen. Under mødet drøftede man vigtigheden af økonomisk bæredygtighed, langsigtede investeringer og mulighederne for at skabe nye forbindelser mellem danske virksomheder og Mykolaiv-regionen. Ambassadøren understregede behovet for, at Ukraine på længere sigt bliver økonomisk selvbærende og mindre afhængig af udenlandsk bistand.

Møde med Zelenskyj

Et særligt stærkt øjeblik på rejsen var mødet med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Hans tilstedeværelse og budskab efterlod et dybt indtryk på borgmesteren.

»Lille, rank, stærk, sikker. Stor oplevelse at høre Zelenskyj. Dyb respekt. Jeg tør ikke tænke på, hvad han egentlig ved,« reflekterer Lundsfryd Jensen og peger på det enorme ansvar, præsidenten bærer i en kritisk tid.

Zelenskyjs ord om fred og retfærdighed gik rent ind hos delegationen. Hans enkle, men kraftfulde budskab – »alle mennesker burde kunne leve i fred« – opsummerede tydeligt krigens meningsløshed, men også vigtigheden af internationalt sammenhold og solidaritet.

En rejse præget af kontraster

Efter dage fyldt med møder, oplevelser og refleksioner gik turen hjem igen med tog, nøjagtig som den var begyndt. Men turen hjem var anderledes. De mange indtryk, fra krigens brutalitet i Bucha til møderne med mennesker fyldt af håb og tro på en bedre fremtid i Mykolaiv, har efterladt dybe spor.

Kontrasterne var tydelige: sorg og glæde, brutalitet og medmenneskelighed, død og liv – alt sammen eksisterende side om side i en nation, der kæmper en uretfærdig kamp for overlevelse og selvbestemmelse.

Lundsfryd Jensen slutter sin rejseberetning med en simpel, men stærk konstatering, der minder om vores fælles menneskelighed, uanset hvor i verden vi befinder os:

»Vi lever under samme måne.«