Danmark står ved en skillevej. Vi investerer milliarder i forskning og uddannelse for at skabe løsninger på tidens store udfordringer – særligt på klima- og miljøområdet. Alligevel ser vi et bekymrende mønster: Når eksperterne advarer om farlige konsekvenser af politiske beslutninger, lytter vi ikke. Det virker absurd, at vi investerer i videnskab, men ignorerer de resultater, den leverer. Hvorfor uddanner vi fremtidens forskere, hvis vi alligevel ikke tager deres råd til efterretning?
Et aktuelt eksempel er den grønne trepartsaftale og det såkaldte “scenarie 3”, der ikke lever op til de nødvendige krav for at forbedre havmiljøet. Forskere som Stiig Markager fra Aarhus Universitet og Karen Timmermann fra DTU Aqua har gentagne gange advaret mod, at denne model er utilstrækkelig. Advarslerne er klare og alvorlige: Hvis vi vælger den mest lempelige løsning, risikerer vi at se vores havmiljø forværres yderligere. Men deres bekymringer bliver negligeret.
Det er ikke kun forskerne, der råber op. 17 miljøorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, har også påpeget, at den mindre ambitiøse kvælstofreduktion vil få fatale konsekvenser for vores farvande. I Vejle Fjord vil scenarie 3 for eksempel forhindre enhver mulighed for at genoplive havmiljøet. Det samme gælder i Lillebælt, hvor forskellen mellem scenarie 1 og 3 svarer til en mindre reduktion af hele 90 tons kvælstof. Det er ikke små tal, vi taler om, men forskelle, der vil få vidtrækkende konsekvenser for livet i vores farvande.
Lokale ledere deler bekymringen
lokale politikere har også brugt deres stemme i debatten. I Syddjurs Kommune ser borgmester Michael Stegger med egne øjne, hvordan strande bliver oversvømmet af fedtemøg, og fiskebestande er på drastisk retur. Han frygter, at den nuværende aftale ikke vil kunne vende udviklingen. I Middelfart Kommune deler borgmester Johannes Lundsfryd Jensen lignende bekymringer. Han har gennem sin levetid set, hvordan store bundfisk næsten er forsvundet fra Lillebælt. Hans frygt er, at scenarie 3 simpelthen ikke vil være tilstrækkeligt til at skabe de nødvendige forbedringer.
Når både eksperter og lokale ledere står på linje og advarer mod den valgte politik, er det ufatteligt, at vi stadig overvejer de uambitiøse løsninger. Hvorfor lytter vi ikke? Hvad er pointen med at uddanne flere forskere, hvis vi alligevel ikke tager deres faglige vurderinger seriøst?
Danmark kan mere – hvis vi vil
Danmark har alle muligheder for at være et foregangsland på miljøområdet. Vi har ressourcerne, ekspertisen og teknologien. Men det kræver, at vi også tager vores forskeres advarsler alvorligt og bruger deres viden som grundlag for handling. Vi kan ikke længere ignorere de alarmerende budskaber, som både forskere og miljøorganisationer sender. Den grønne omstilling er ikke bare en politisk kamp om afvejninger mellem landbrug og miljø. Det handler om fremtiden for vores børn og børnebørn, og om Danmark fortsat kan leve op til vores internationale forpligtelser under EU’s Vandrammedirektiv.
Konklusion
Vi står over for et valg, der vil definere vores fremtid. Scenarie 1, med en væsentlig højere reduktion af kvælstofudledningen, er den eneste vej frem, hvis vi skal sikre vores miljø og leve op til vores ansvar. Politikerne skal træffe valg, der prioriterer langsigtet bæredygtighed over kortsigtede økonomiske interesser. Vi har investeret i uddannelse og forskning – nu er det tid til at investere i handling. Vi kan gøre mere, hvis vi vil, men det kræver, at vi begynder at lytte til dem, der har ekspertisen til at vise os vejen.
Byrådsmedlem A
Middelfart Kommune