Foto: AVISEN


Regeringen overvejer at skærpe adgangskravene til gymnasierne ved at hæve karakterkravet til 6, mens Radikale Venstre foreslår at sænke det til 02. Betina Axelsen, rektor på Middelfart Gymnasium & HF, deler sine perspektiver på de foreslåede ændringer og de mulige konsekvenser for gymnasierne.

Betina Axelsen ser de politiske forslag som en del af en bredere diskussion om, hvem der skal gå på gymnasiet, og et ønske om at styrke erhvervsuddannelserne.

– Jeg tror, at ministerens mål fra starten var at få flere unge over på erhvervsuddannelserne. På den måde ser jeg det mere som en afgrænsning af, hvem der skal gå på gymnasiet, siger hun.

Kompleks problematik med sænket karakterkrav

Betina Axelsen mener, at diskussionen om at sænke karakterkravet til gymnasiet, som foreslået af Radikale Venstre, er kompleks.

– Hvis optagelseskravet sænkes til et gennemsnit på 02 fra afgangsprøverne, vil det udfordre os, fordi der vil være elever med meget forskellige faglige forudsætninger i samme klasse, forklarer hun.

– Det kan være et dagligt dilemma, da vi er forpligtet til at sikre, at alle når igennem pensum. Derfor synes jeg, at kravet om et gennemsnit på fem er fornuftigt, som det er nu.

Når det kommer til elevernes faglige engagement, ser Betina Axelsen en forskel, afhængigt af deres karaktergennemsnit ved optagelsen.

– Vi oplever, at der er en forskel i det faglige engagement blandt eleverne baseret på deres karaktergennemsnit ved optagelsen, siger hun.

– Det er dog ikke altid tilfældet, for der er også elever, der blomstrer op ved at skifte skole og få nye klassekammerater og lærere.

Betina Axelsen understreger, at gymnasiet for mange kan være en ny chance for at finde mening og engagement i deres uddannelse.

– Gymnasiet kan være en anden chance for nogle, der finder mere mening i fagene, når vi underviser på vores måde, tilføjer hun.

Ifølge en rapport fra DEA viser data for Middelfart Gymnasium & HF, at 14% af eleverne ikke vil have opfyldt et skærpet karakterkrav på 6, og 22% af eleverne, der ikke opfylder karakterkravet på 6, har et gymnasialt afgangssnit på mindst 6. Desuden vil 4% af eleverne, der ikke opfylder karakterkravet, have et afgangssnit på mindst 8. Af de elever, der er optaget på Middelfart Gymnasium & HF, opfylder 84% karakterkravet på 6, mens 73% opfylder kravet på 7. Statistikkerne viser også, at 41% af de optagne elever er drenge, og denne andel forbliver den samme blandt de elever, der opfylder karakterkravet på 6.

Konsekvenserne for andre ungdomsuddannelser

Betina Axelsen peger også på konsekvenserne for erhvervsuddannelserne.

– Jeg tænker, at det mere er et nationalt spørgsmål, som afhænger af undersøgelser. Jeg tror, at man vil opleve et lavere optag på HHX, og det vil ramme dem hårdere end STX og HTX, bemærker hun.

Ifølge DEA’s rapport vil et karakterkrav på 6, som regeringen foreslår, udelukke hver femte elev fra gymnasiet, hvilket svarer til omkring 7.600 elever i 2023. Dette vil få konsekvenser, ikke kun for gymnasierne, men også for kønsfordelingen og det samlede elevoptag på de forskellige uddannelser.

Faglige krav og trivsel – ingen modsætning

Betina Axelsen fremhæver også betydningen af elevernes trivsel i relation til de faglige krav.

– Radikale Venstre diskuterer de unges trivsel i forhold til karakterkravene, og for os er der mere på spil for denne generation end kun de faglige krav i skolerne, siger hun og henviser til forskning fra Center for Ungdomsforskning.

Hun understreger, at trivsel og faglige krav ikke er modsætninger.

– Det er et fornuftigt sted at være sammen med andre mennesker, i en faglig sammenhæng og ved at arbejde med noget konkret. Det er svært at skabe et godt fællesskab uden et konkret fokus, uddyber hun.

Fremtiden for ungdomsuddannelserne

Betina Axelsen understøtter forenklingen af optagelsesreglerne, hvor karakterkravene er klare og gennemskuelige for de unge og deres forældre.

– Jeg er faktisk mere tilhænger af at forenkle reglerne, siger hun, og fortsætter:

– Lige nu kræver det et gennemsnit på fem, men der er mange undtagelser, hvilket gør det svært for unge og deres forældre at vide, hvornår man er kvalificeret, og om der er en alternativ vej.

Rektoren foreslår, at kravene skal være klare:

– Det bør være fem til gymnasiet og fire til HF. Hvis man kommer fra en prøvefri skole, skal der naturligvis være en optagelsesprøve, så man ikke udelukkes.