Det har længe stået klart, at klimaet er et stort debatemne over det meste af verden. Vandene deler sig ofte omkring spørgsmålet om, hvor alvorlig situationen er. Er der tale om en kommende katastrofe, eller kan man løse de eksisterende problemer teknologisk? Uanset de forskellige yderpunkter mener flertallet sandsynligvis, at det er bedre at tage forhåndsregler end at lade være. I dag starter Klimafolkemødet i Middelfart.
Mediernes dækning af skovbrande, hedebølger eller regnvejr kan indimellem give indtryk af en total nedsmeltning. Det er den klassiske katastrofejournalistik, der skubber til følelserne, frygten og chokket. Men den er næppe konstruktiv. De store spørgsmål kræver som regel fordybning og grundighed. Samtidig er det ikke godt, hvis formidlingen læner sig unuanceret op ad enkelte eksperter, fordi selv eksperter arbejder inden for videnskabelige områder, hvor der bør være stor diskussion om konklusionerne. Selv konklusioner, som et flertal af forskere anerkender, kan vise sig at være forkerte. Den manglende forståelse for den videnskabelige grundpræmis er meget udtalt i den generelle formidling. Her er der travlt med at slynge titler ud, fordi det på den måde giver belæg for bestemte vinkler.
Problemet med formidlingen af klimaudfordringerne er derfor centralt, hvis der skal opstå bredere enighed om, hvad der skal gøres. For vi lever trods alt i et demokrati, hvor alle skal kunne være med. Hvis den ene fløj ønsker at forbyde al bilkørsel, kvæg eller elektricitet, mens den anden vil køre store biler og spise to kilo oksekød om dagen, opstår der ikke en bred og fælles forståelse for eventuelle politiske tiltag. Retorikken kan blive skinger.
Derfor er klimafolkemødet i Middelfart ved at udvikle sig til en tradition, hvor man kan mødes for at smelte de mange synspunkter sammen. Ved at lytte, se og tale opnås der anerkendelse af forskellige synspunkter, og det kan påvirke i begge retninger. Men samtidig er der også mulighed for at få nye ideer og løsninger på bordet. Det oplever man ved de forskellige indlæg, debatter og workshops, der afholdes under klimafolkemødet. Det er mødet mellem holdningerne, der kan gøre en forskel. For en af de største udfordringer i klimadebatten er, at den trækker i forskellige retninger. Der er brug for fælles løsninger, ikke mindst af den slags, hvor de fleste uden problemer ønsker at deltage.
Danmark har historisk været helt i front med klimateknologi og klimalovgivning. Det har også vist sig at være en god eksportvare. Og der er ingen tvivl om, at det kan være en god fremtid for landet, når der satses massivt på den teknologiske udvikling. Landet har en meget stabil politisk og embedsmæssig struktur, der er lav (hvis ingen) korruption, et fredeligt politisk billede og en stærk folkelig identitet. Det gør det nemmere at enes. Og på den måde kan danskerne vise vejen frem, når teknologisk udvikling, forskningsprojekter og politiske initiativer går hånd i hånd.
Det store problem er netop de meget forskellige interesser rundt omkring i verden. Mens energikrise og krige presser økonomien, rykker klimaproblemer bagud. Den politiske uro på den internationale scene er dermed med til at skabe manglende resultater, hvilket giver problemer i de enkelte lande. For det hjælper ikke noget på løsninger for klimaet, hvis der er lande, der ikke er med i processen. Hvis lande som eksempelvis Kina eller Indien ikke deltager, påvirker det mulighederne for resultatet. I sidste ende kan forbrugerne dog være med til at sikre en global klimaløsning. Det er på det frie marked, at forbrugerne kan lade være med at købe varer, der skader klimaet. Tendensen med en stor stigning i antallet af elbiler viser, hvor effektiv forbrugernes efterspørgsel kan være.
Men i Danmark er det fortsat en generel politik, hvor der er bred opbakning, der styrer os i retning af at være et land, hvor der er klimaløsninger på første klasse. Det kan man også se på klimafolkemødet i Middelfart, hvor mange møder op for at fremvise deres projekter og resultater. Et klimafolkemøde er i sig selv en opfindelse, der er med til at fremvise den danske evne til at være i front og på første klasse.
Læs også: KLIMAMAGASINET
