Hindsgavl Live-festivalen blev skudt i gang i går med en imponerende syng-med-fest, hvor folkekære musikere skabte en uforglemmelig aften. I dag går det løs igen, og du kan komme med.
Johnny Hansen og Kandis satte gang i festen, mens Rasmus Bjerg leverede en rørende optræden med de elskede John Mogensen-sange. Aftenen blev fuldendt af Birthe Kjær, som leverede et energisk show med hendes velkendte hits. Publikum dansede foran scenen og sang med ved bordene, da festivalen udfoldede sig til en stor folkefest.
Ulrich Nicolaisen, direktør for EventC, udtrykte sin begejstring for aftenens forløb:
“Det var fornøjelse at se de mange glade mennesker nyde musikken og de smukke omgivelser her ved Hindsgavl. Og man må da slå fast, at de kunne sangene. Fællesskabsfølelse og fællessang i højsædet, imens regnvejret forduftede.”
Festivalen fortsætter i dag med endnu en storslået aften i vente. Ulrich Nicolaisen fortæller:
“I dag går det løs igen med endnu en fantastisk aften i vente, når et stærkt program kickstarter dagen med blandt andet kendte Kim Larsen-sange. En hyldest til en mand, der ligger EventCs hjerte nær, da vi nåede at arrangere flere koncerter med hele Danmarks troubadur og sangskriver nummer 1. Den lydkulisse kan alle aldre synge med på. Senere er det lyden fra Loveshop og den skønne Lis Sørensen, der byder op til dans, inden vi slutter af med musikalsk festfyrværkeri med de fede numre fra Queen.”
Med det gode vejr fundet frem, er festivalstemningen sat til endnu en uforglemmelig aften.
Program for i aften:
- 14.00: Pladsen åbner
- 15.00: En Lille Pose Støj – Danmarks måske bedste Kim Larsen hyldestband
- 17.00: Love Shop
- 19.00: Lis Sørensen
- 21.15: QUEEN MACHINE
- 22.30: Tak for i aften
For dem, der ikke vil gå glip af aftenens fantastiske program, er der stadig billetter tilgængelige. Du kan sikre dig en plads til en uforglemmelig aften ved at købe billetter her: billet.unitedtickets.dk.