20 lokale foreninger i Fredericia og omegn er blevet udvalgt og modtager i alt 200.000 kroner fra Spar Nord Fonden. Sammen er de inviteret til en festlig overrækkelse og fejring af bankens 200-års jubilæum.
Det er væltet ind med ansøgninger hos Spar Nord Fonden, siden fonden i foråret meldte ud, at der var en ekstra pulje penge på syv millioner kroner på vej til foreningslivet.
Anledningen til de ekstra, lokale støttemidler er Spar Nords 200-års jubilæum. Bankens største aktionær – Spar Nord Fonden – har nemlig valgt at fejre jubilæet med en ekstra håndsrækning til lokale foreninger i Fredericia og resten af Danmark, hvor banken driver forretning.
– Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger, og ud af dem er 20 foreninger i Fredericia-området blevet udvalgt til en økonomisk håndsrækning på hver 10.000 kroner, fortæller Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden.
– Det er opmuntrende, at så mange ansøgninger til spændende projekter er blevet sendt afsted, og jeg må sige, at det tyder godt for fremtiden, at vi har et foreningsliv med så gode initiativer og frivillige kræfter, tilføjer han.
Modtagerne af Spar Nord Fondens jubilæumspulje i Fredericia-området er:
Dykkerklubben Aktiv
Frivillig Forening
Fredericia Tyrkisk Kulturforening
Orienteringsklubben FROS
Dansk Røde Kors, Nørre Aaby afdeling
Trelde Gymnastik- og Idrætsforening
Tiufkær Fællesråd
Motionsklubben MK01
Frivilligcentret i Middelfart Kommune
Frivilligcenter Fredericia
Taulov Motion
KFUM-Spejderne Bülow Gruppe
EGIF’s Rugby afdeling
Hjerteforeningen Fredericia Lokalkomité
Middelfart Kommune