Fredag og lørdag afvikles Rock Under Broen, men det bliver uden JADA, der skulle have spillet lørdag.

I et Facebook-opslag skriver Rock Under Broen blandt andet dette, som er tilsendt fra JADA:

– Jeg er gravid. Jeg troede, jeg skulle dele nyheden nu for bagefter at stå på scenen hele sommeren og gøre det, jeg elsker, sammen med jer. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg havde glædet mig til at skulle rundt til jer alle sammen og synge med mit barn i maven.

– Men for en uge siden opstod der nogle komplikationer, og jeg blev indlagt på hospitalet. Jordemødre og læger på Hvidovre og Riget har været fantastiske og har passet så godt på os og sørget for at alt stadig er okay med mig og vores lille efterårsbarn. Men de har også gjort det klart, at jeg, på grund af komplikationerne, ikke skal ud og synge lige foreløbig.

Rock Under Broen oplyser, at Tessa bliver afløseren.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her