I denne anden del af artikelserien om Claus Fey og hans kamp med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) retter vi fokus på en hændelse i december 2010, hvor fodboldklubben OB møder Young Boys fra Schweiz i Europa League i Odense. Denne del af historien omhandler den farefulde situation, som Fey stod overfor, og hvordan den påvirkede hans tillid til politiet og hans eget helbred.
– Vi havde i politiet efterretninger om, at mellem 150 og 200 personer fra Young Boys’ hårde kerne var på vej til kampen i Odense. Ledelsen valgte dog ikke at tage handling på dette, og i stedet skulle dialogpolitiets tilgang prøves af. Der blev sat 14 mand af i gule veste til at tale med alle, fortæller Claus Fey og understreger, at der ikke var tilstrækkelig hjælp til at imødekomme den store gruppe af aggressive fans.
– Der gik efterretninger om, at der kom 150-200 fra den hårde kerne. Ledelsen gjorde ikke noget. Dialogpolitiet skulle, som sagt, prøves af. Der blev sat 14 mand af i gule veste til at tale med alle, siger Claus.
Claus var en del af holdet, der skulle holde øje med Young Boys’ fans. Sammen med fire kollegaer skulle han håndtere omkring 500 fans fra Schweiz. Han beskriver en hændelse, hvor en fan begynder at male med spraymaling på butikkerne på vej mod stadion. Fey beslutter at gå gennem flokken alene for at tale med ham og forsøge at stoppe hærværket.
Da han nærmer sig manden med spraydåsen, går det hurtigt galt.
– Sekundet, jeg lægger hånden på hans skulder, bliver jeg slået i ansigtet med en knytnæve. Sekundet efter er der slået ring om mig. Alle er maskerede, husker han.
Fanget i en kreds af aggressive og maskerede mænd, kæmper Claus for ikke at falde ned på jorden, da Young Boys’ fans er kendt for at trampe på folk, der ligger ned. Han gør sit bedste for at beskytte sig selv og holde sig stående. En kollega kommer Claus til hjælp, og de får sig kæmpet fri. Situationen er så anspændt og farlig, at en kollega føler sig nødsaget til at trække sin pistol. Der bliver samtidig kaldt efter hjælp på radioen. Men på dette tidspunkt er der ikke megen hjælp til rådighed. Efter selve fodboldkampen er slut, får Claus og hans kollegaer heldigvis hjælp, og det lykkes at anholde personen, der slog ham. Men i stedet for støtte og anerkendelse får Fey at vide, at det er hans skyld, at situationen eskalerede, fordi han tog kontakt til personen med spraydåsen.
Claus følte, at han skulle gøres til syndebuk, trods at det var pga ledelsen havde ignoreret efterretningerne, at det var gået galt. Det gav desværre Claus begyndende mistillid til politiets ledelse på det tidspunkt.
Efter denne hændelse blev der ikke tilbudt nogen form for psykologhjælp eller støtte, hvilket efterlod Claus alene med sine oplevelser og følelser. Denne episode blev endnu en af de traumatiserende oplevelser, der påvirkede hans nervesystem og mentale helbred.
– Ingen psykologer, ingenting, ingen hjælp. De hændelser har været traumatiserende. Mit nervesystem har aldrig fået lov til at lægge sig til ro, forklarer Claus Fey.
Når stressen varer for længe, kan den blive kronisk og forårsage skade på kroppen og psyken. For Claus var det svært at åbne op om hans oplevelser og frygt i starten.
– Jeg var bange for at fortælle om det til at starte med, indrømmer han.
Denne artikel deler et udsnit af de udfordringer og traumer, som Claus Fey har stået overfor i sit arbejde og liv. Gennem denne serie kommer vi tættere på hans historie og de følger, det har haft for hans personlige og professionelle liv. I den næste del af artikelserien vil vi fortsætte med at udforske Claus Feys kamp med PTSD og øvrige episoder, der har bidraget til hans lidelse.
Læs også
