Langt de fleste plejehjemsbeboere i Middelfart Kommune er tilfredse med den hjælp, de modtager. Men bag de flotte overskrifter gemmer der sig markante udfordringer med kontinuitet, indflydelse og tillid til at kunne få mere hjælp, hvis behovet ændrer sig. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge undersøgelsen er 93 procent af plejehjemsbeboerne i Middelfart enten tilfredse eller meget tilfredse med den samlede hjælp, de får. Det placerer kommunen helt i toppen og over landsgennemsnittet.

SF’s byrådsmedlem i Middelfart, Linda Johnsen, kalder tallet både glædeligt og vigtigt.

»Det er jo et helt vildt flot tal. Jeg synes, det gør én rigtig glad, og det siger noget om, hvor dygtige medarbejderne er, og hvor meget de faktisk gør for, at vores ældre medborgere har det godt på plejehjemmene,« siger hun.

Høj tilfredshed – men ikke samme medarbejdere

Selv om tilfredsheden er høj, peger undersøgelsen på nogle tydelige strukturelle problemer. Kun 26 procent af beboerne oplever i høj grad, at det ofte er den samme medarbejder, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 31 procent.

For Linda Johnsen er det et tydeligt signal om, hvor presset området er.

»Det her handler grundlæggende om rekruttering og fastholdelse. Vi har rigtig mange, der går på pension, og vi har for få unge, der søger ind. Det er en udfordring, som gælder i hele landet – men som vi bliver nødt til at tage meget alvorligt,« siger hun.

Hun peger på arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og kompetenceudvikling som afgørende greb.

»Skal området være attraktivt, er man nødt til at investere i medarbejderne. Det er helt afgørende for kvaliteten,« siger hun.

Mindre indflydelse end resten af landet

Undersøgelsen viser også, at kun 33 procent af beboerne i Middelfart i høj grad oplever at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Det er markant lavere end landsgennemsnittet på 44 procent.

Her advarer Linda Johnsen mod forsimplede konklusioner.

»Det er et svært spørgsmål, fordi der også er dilemmaer. Der er ting, som er vigtige for sundhed og sikkerhed – for eksempel bad – hvor der ikke altid er frit valg. Jeg vil hellere tale om medbestemmelse end fuld selvbestemmelse,« siger hun.

Hun forventer dog, at den kommende ældrelov kan flytte området.

»Med frisættelsen og den nye ældrelov kommer der et langt større fokus på netop det her. Det bliver et vigtigt skridt,« siger hun.

Lav tillid til mere hjælp vækker bekymring

Det mest opsigtsvækkende tal i undersøgelsen handler om tillid. Kun 42 procent af beboerne i Middelfart har i høj grad tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig. På landsplan er tallet hele 69 procent.

Det undrer Linda Johnsen.

»Det overrasker mig faktisk. For som udgangspunkt får man jo mere hjælp, når behovet bliver større. Så her er der tydeligvis noget, vi skal have undersøgt nærmere. Hvad er det, der har skabt den usikkerhed?« siger hun.

Maden scorer højt

Ét område skiller sig dog positivt ud: maden. 89 procent af beboerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med maden på plejehjemmene. På landsplan er tallet 78 procent.

»Det er virkelig dejligt, for det er jo et område, der ofte får kritik. Maden betyder enormt meget for både trivsel og livskvalitet,« siger Linda Johnsen.

Brugertilfredshed giver nuancer

Ifølge Linda Johnsen er det afgørende, at den nye landsdækkende undersøgelse bruges aktivt – og sammenholdes med kommunens egne analyser.

»Plejehjem bliver ofte omtalt meget negativt. Derfor er det vigtigt, at vi også får de nuancer frem, der viser, at der faktisk bliver leveret høj kvalitet mange steder. Men tallene viser også klart, hvor vi skal sætte ind,« siger hun.

Hun understreger, at undersøgelsen ikke er et facit, men et redskab.

»Den giver os et grundlag for at gøre det endnu bedre. Og det er jo hele pointen,« siger hun.