Social- og sundhedsuddannelserne kæmper med et dårligt image, som skyldes negativ medieomtale og manglende viden om uddannelserne, viser en rapport fra VIVE. Rapporten bygger på medieanalyser og interviews med elever på uddannelsesinstitutioner.

Ifølge rapportens analyse af omtalen af social- og sundhedsmedarbejdere i medierne, fremstilles de dels som ’engle’ og ’helte’ i nogle artikler, men repræsenterer ’forråelse’ og ’tørre røv-damer’ i andre. Det er disse stærke negative sproglige billeder, der bidrager til et negativt omdømme og image af social- og sundhedsfagene.

Eleverne på social- og sundhedsskolerne siger selv, at stigmatiseringen af deres fag er meget udbredt i deres nære omverden, og de oplever, at fagene er placeret i bunden af status- og uddannelseshierarkiet.

Social- og ældreminister Astrid Krag mener, der skal helt konkrete initiativer til, hvis flere skal have lyst til at søge ind på uddannelserne:

– Det er ikke nok at forsøge at tale sosu-faget op. Der skal mere til. Og fra regeringens side er vi i gang. Vi har afsat midler til at kommunerne kan ansætte 1.000 flere medarbejdere, samtidig med at 1.000 ufaglærte i ældreplejen får en social- og sundhedsfaglig uddannelse og kommer tilbage i ældreplejen som faglærte. Vi har gjort det økonomisk attraktivt for ledige over 30 år at tage en sosu-uddannelse ved at lade dem uddanne sig på 110 procent af dagpengesatsen. Og så har vi øget taxametertilskuddene til sosu-skolerne og sikret løn til studerende over 25 år, siger Krag og slutter:

– Og så handler det om arbejdsvilkårene. At vi politikere er villige til at tage ansvar og lade pengene følge med, når der kommer flere ældre, som denne regering har sikret. Så medarbejderne ikke skal løbe hurtigere og hurtigere. Endelig er det vigtigt at slå fast at penge ikke gør det alene. Med en ny ældrelov skal vi afskaffe dokumentationskrav og bureaukrati, så de ansatte i ældreplejen kan få lov til at bruge deres faglighed til det helt centrale: omsorgen og plejen for vores ældre.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Samme billede i Fredericia, Vejle og Horsens

Hos Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle og Horsens, ser direktør Jacob Bro samme billede, som rapporten viser.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

– Rapporten viser et billede, vi kender og som vi har arbejdet med gennem længere tid. Vi arbejder naturligvis stadig med det, indleder direktør Jacob Bro fra SOSU FVH og fortæller, at man allerede har fokus på en række af de områder, der bliver nævnt i rapporten.

– Vi har fokus på det – og det har vi haft i længere perioder, og mange af de anbefalinger, der ligger i rapporten, er elementer, som vi har sat i gang og arbejder med. Men noget af det smukkeste i rapporten er de ting, der ligger udenfor skolen i hovedpointer. Det er en fælles opgave, der er mange ting, der spiller ind i det her. Det er ikke kun skolen, det er ikke kun politikerne, det er ikke kun praksis. Det er os alle sammen, der skal være med til at ændre noget her, siger direktøren.

Det kræver et fælles stykke arbejde at løse udfordringerne, slår Jacob Bro fast:

– Rapporten siger mig, at vi er mange, der skal arbejde med at ændre noget – og det vigtigste er image lige nu, og et af de steder, hvor vi kan gøre noget ved det først, er når eleverne fortæller, at de er vejledt til at tage en anden uddannelse, fordi de var for kloge til at tage en velfærdsuddannelse, og det klinger hult i mit hoved, for man kan ikke blive for klog til at arbejde med mennesker, der skal bruge hovedet. Det siger mig, at der er noget at arbejde med der. Det sprang først i øjnene hos mig, siger Jacob Bro.

Image skal ændres, men det er ikke bare noget, man kan klare på skolerne.

– Det er svært at gøre noget ved den del herfra, for vi møder eleverne, når de er kommet ind ad døren, men vi forsøger at fortælle om, hvad uddannelserne indeholder, så det er mere nuanceret. Det hedder eksempelvis ikke at tørre røv, det hedder nedre hygiejne, og dertil kommer en stor faglighed, som vi uddanner til, og vil andre være med til at udvikle det, så vil fortællingerne også ændre det image, siger Jacob Bro og taler om den del af rapporten, der sætter fokus på, at medierne også spiller en rolle:

– Jeg tror, at medierne spiller en rolle. Det er eksempelvis ikke de positive fortællinger, der er flest af, og det er ikke kompetencerne, der bringes i spil. Men når det er sagt, så tror jeg, at det er vigtigt, at vi ikke giver nogen skylden, det er ikke politikernes skyld, det er ikke mediernes, det er ikke skolerne, det er derimod et fælles ansvar at ændre billede og fortælle den historie fra virkeligheden, hvor eleverne og de uddannede fortæller om den stolthed, der er i faget og det at gøre en forskel for mennesker. Derfor retter vi blikket mod et samspil. Vi har som skole en del af opgaven, så jeg tror egentligt, at alle er en del, men kun en del, siger han og slutter:

– Det har vist sig, at det er en fordel. Da det blev indført i august 2021, er der sket en forandring. Vi har mange flere i dag med uddannelsesaftaler på vores grundforløb. Bagsiden er dog, at når man sidder som 17-årig elev, så får man SU, imens de andre får elevløn, så jeg vil anbefale kommunerne at rette blikket på at ansætte eleverne på grundforløb 2 i et rekrutteringsøjemed. Det virker godt, og derfor er der også kommuner, der udvider den. Det er kommunerne, der tager beslutninger her, og vi taler med dem om, hvad der kunne være med til at styrke rekruttering til faget, og der er dette element et af de områder, der nævnes.

Læs rapporten her

[bsa_pro_ad_space id=6]