Mandag den 23. oktober 2017 besøger SF’s spidskandidat til Regionsrådsvalget, Villy Søvndal nogle af Fredericia Kommunes tilbud til borgerne, indenfor psykiatri og sundhed.

Her skal Villy Søvndal rundt i Sct. Joseph bygningens kommunale Socialpsykiatri og regionale Lokalpsykiatri – og derefter i det nye Sundhedshus. Udover Villy Søvndal selv bliver der mulighed for at tale med ledere, personale og brugere over en kop kaffe i Socialpsykiatriens aktivitets- og samværstilbud, ”Stoppestedet”, fortæller SF i en pressemeddelelse.

SF Fredericias nr. 2 på kandidatlisten til byrådsvalget: Connie Maybrith Jørgensen og formand for SF i Frederica Per Laursen vil også være til stede.