Han har stået der så mange gange, nu er det sidste gang. FHK er på vej tilbage til toppen af dansk håndbold. Han er med. Han er født med trøjen på, hans blod er FHK-rødt og hans hjerte banker for Fredericia.

Denne gang har han datteren Vida på armen. Mor Bente og far Bent er i arenaen, hustruen Pernille ligeså. Ultras synger. Peter er rørt. FHK er tilbage i ligaen. Peter Nielsen har spillet sin sidste kamp som senior i den klub, han elsker. Det sted, hvor han kender farver, lyd, lys og duft. Han er stolt, rørt og lykkelig.

Peter Nielsen er navnet, der har prøvet næsten alt med håndbolden. Opture, nedture og en stor portion livserfaring fra en tid, hvor han bare var ung til en tid, hvor han var far og nu cheftræner, dog ikke i barndomsklubben.

Peter Nielsen er i dag cheftræner for Sønderjyskes Ligadamer, bosat i Børkop med sin familie, der nyder godt af gode naboer og et godt sted at bo.

– Jeg er et godt sted i livet. Det går godt på hjemmefronten, i klubben og generelt i livet. Jeg er meget glad for, hvor jeg er, og hvad jeg har opnået. Rent sportsligt træner jeg damer, og det er virkelig spændende, fortæller Peter Nielsen og tilføjer:

– Jeg stod et sted i livet efter min sidste håndboldkamp, hvor jeg ikke vidste om, jeg skulle spille videre. Tiden gik, og jeg kom stille og roligt videre uden at spille håndbold. Så fik jeg et kald, hvor jeg blev foreslået at søge et trænerjob i Sønderjyske. Jeg kunne huske, at min FHK-træner Ole Damgaard havde sagt, at det var godt at træne damer, fordi man som træner lærte alle facetterne af trænergerningen. Han fik ret.

Peter Nielsen er i dag ligatræner for Sønderjyske, og i det job bruger han meget fra sin egen håndboldkarriere, men det er andre egenskaber end dem, han plejede at bruge som herrespiller, han sætter i spil.

– Jeg synes, at en ting er noget andet. Kemien. Hvis man tabte, da jeg spillede, så råbte og skreg man. Der blev nok også peget fingre. Med kvinderne handler om tillid, sårbarhed og respekt. Med de tre aspekter kommer man langt. Der bliver samlet op på en anden måde, forklarer Nielsen.

Fæstningsdrengen Peter er taknemmelig for sin tid i Fredericia, og skal han sætte et ord på håndboldlivet i byen, så er det: Fantastisk.

– Jeg elsker Fredericia. Det er min by, og min klub. Min tid i klubben kan deles i to. I den første del gik jeg fra at være en glad dreng med alle de værdier, man skal have i Fredericia: Jeg var lokal, spillede i den lokale håndboldklub og jeg kendte alle mennesker, som jeg mødte på gangen. Det var så fedt. På samme tid forandrede jeg mig sammen med klubben til at være mere professionel. Den sidste tid i min første periode i FHK var alt ændret. Som spillere blev vi trukket længere væk fra moderklubben, vi fik andre tanker om spillet, verden og det at prøve sig af. Jeg kunne heller ikke blive, da vi rykkede ned. Desværre. Det gjorde ondt, men jeg var der i livet, hvor jeg drømte håndbold, og jeg ville gøre alt for at være professionel. Men jeg vidste allerede, da jeg rejste, at jeg ville tilbage, husker Peter Nielsen.

Da Fredericia Håndboldklub gik konkurs, var Peter knust. Det var absolut ikke sjovt, men omvendt gav det muligheder for at bygge klubben op igen, og Peter ventede på tiden og muligheden for at vende retur. Den tid kom, da klubben rykkede i 2. division.

– Jeg havde tilbud fra ligaklubber. Jeg var blevet 30 år, og skulle hjem fra Norge. Så meget vidste jeg, men jeg vidste også, at jeg ville hjem til Fredericia. Det var det rigtige. Jeg husker, at jeg trådte ind ad dørene i Fredericia Idrætscenter og ned i arenaen. Stolene var stadig orange og gule, duften og omgivelserne de samme. Jeg var hjemme, siger Nielsen.

Han mærkede stoltheden over at være tilbage, og lysten til at give alt, hvad han kunne for at få klubben tilbage i toppen af dansk håndbold.

– Klubben havde foretaget flere gode indkøb, og talentmassen var også på vej. Alt så godt ud. Det var et kæmpe ønske for klubben og mig at rykke op. Det var en rejse, det betød noget for mange, og meget for mig. Jeg havde dog ikke regnet med, at vi bare sådan kunne rykke op. Det var vildt. Jeg blev desværre skadet undervejs, men jeg nød at være en del af holdet og klubben, og jeg kunne da også bidrage lidt, da jeg vendte retur fra min skade.

Fredericia skal spille i ligaen. Det fortjener byen og de mange mennesker, der bakker klubben op. Det mener Peter Nielsen.

– Det kunne ikke være anderledes, vi skulle rykke op. Fredericia er en håndboldby, slår Nielsen fast.

Han bliver stadig rørt, når han tænker på dagen, hvor klubben rykkede i ligaen, og i dag nyder han også at se FHK spille, selvom det er noget andet, men klubben har lært af fortiden, siger han.

– Det er noget helt andet at se håndbold i Fredericia i dag, men jeg bliver stadig rørt og kan mærke, at jeg er stolt over, hvor jeg efterlod Fredericia og hvor Fredericia er i dag. Jeg glæder mig særligt over, hvor meget man har formået at bringe spillerne tæt på klubbens ungdom. Spillerne er nogle fantastiske ambassadører for Fredericia, for spillet og klubben, fortæller Peter, der fik gåsehud, da over 500 fredericianerne tog turen til Aarhus for at se holdet spille sig i semifinalerne sidste år.

– Jeg fik et flashback til dengang, hvor jeg så Frits Thomsen og de andre stjerner for 30 år siden i Fredericia. Alle var med. Alle bakkede op, og alle ville Fredericia. Det så jeg igen. Det var hele klubben, der bakkede op, da FHK vandt bronze sidste år. Det var nogle specielle dage at følge med i, og jeg var lykkelig.

I dag er klubben opgraderet på mange fronter, hvilket Peter Nielsen har bemærket, han bliver lidt misundelig på den drengede Nielsen måde, når han fortæller.

– Jeg ville da gerne have spillet i de rammer. Det er da vildt fedt at se, hvor klubben er i dag, også udenfor banen. Jeg ved dog ikke om, jeg kunne være med i dag, de er jo vildt gode, siger Peter Nielsen og griner, inden han slutter:

– Det giver stadig gåsehud og en god følelse af stolthed, når FHK løber på banen, og jeg ser de kampe, jeg kan komme til i hallen. Jeg bemærker også, at mange tidligere spillere, flere end nogensinde før, også kommer og ser kampene. Fredericia er noget specielt, som betyder noget for os alle. Jeg har selv haft et liv med håndbold i byen, og jeg er taknemmelig for min rejse. Det er fedt at se Bisgaard gøre det så godt, fedt at Meyer kommer til Bundesligaen, fedt at klubben vinder kampe og spiller med i det sjove selskab, men det bedste er altså, at byen bakker op og hele klubben er med. Det er vanvittigt fedt.

Du kan læse mange flere historier i vinterudgaven af Fredericia MAGASINET. Enten ved at bestille det avisen@avisen.nu eller ved at besøge en af vores mange butikker, caféer, sundhedshuse, biblioteker og supermarkeder.