Fredericias nye veteranpolitik er godt på vej. Udkast til politikken sendes i høring fra den 28. oktober til den 12. november kl. 12

Fredericias nye Veteran og pårørende politik 2020 sendes i høring hos råd, interne og eksterne interessenter, samarbejdspartnere og borgere i øvrigt fra den 28. oktober til den 12. november. Efterfølgende sender Veteranudvalget politikken til Fredericia Byråd, hvor den skal behandles på det første møde i 2021.

Fredericia Kommune vil med veteran- og pårørendepolitikken synliggøre og styrke den lokale veteranindsats og sætte retning for en helhedsorienteret indsats i kommunen.

På Fredericia Kommunes hjemmeside kan du finde udkast til Fredericias nye Veteran og pårørende politik 2020: https://www.fredericia.dk/nyheder/veteran-paaroerende-politik-2020-sendes-i-hoering 

Sådan indsender du høringssvar

  • Du kan sende dit høringssvar senest den 12. november kl. 12 tilveterankoordinator@fredericia.dk . Høringssvar bliver behandlet af Veteranudvalget.
  • Vær opmærksom på, at eventuelle personoplysninger, som fremgår af de eventuelle vedhæftede svar som f.eks. venlig hilsen navn/adresse/e-mail/telefonnummer også offentliggøres.
  • TIPS: Åbner du vedhæftede filer på tablets, skal du trykke på linket og holde nede i 1-2 sekunder og vælg ”Åbn i ny fane”.
  • Husk, når du navngiver vedhæftede filer, må du brug ikke specialtegn som ”&”-tegn osv., da browserne ikke altid kan håndtere dette. Derudover foretrækkes evt. vedhæftede filer som word- eller excel-filer. Benyt helst ikke indscannede PDF-filer.

Spørgsmål/problemer i forbindelse med afgivelse af digitalt høringssvar, kontakt veterankoordinator Liv Lykkegaard på mail:veterankoordinator@fredericia.dk 

Baggrund
Byrådet i Fredericia Kommune besluttede den 2. marts 2020 at nedsætte et Veteranudvalg efter § 17 stk. 4 med henblik på udarbejdelse af en politik på området.

Medlemmer af Veteranudvalget

Formand:

Susanne Bach Bager

Byrådsmedlemmer:

Inger Nielsen

Lise Nielson

Ole Steen Hansen

Eksterne repræsentanter:

Michael Ingeman Olsen (veteran)

Mette Skovmand (pårørende)

Kristoffer Bruun Simonsen (garnisonspræst)

Koncerndirektør for Voksen og Ældre Yelva Bjørnholdt og veterankoordinator Liv Winterberg Lykkegaard deltager fra Fredericia Kommune.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer