Vi var på Fredericia Gymnasium de sidste to timer af valget.

Der var total kaos, bilerne holdt i kø, folk farede rundt og der var stort tryk på udenfor, jeg tænkte ved mig selv, jeg er glad for jeg allerede har stemt, indtil jeg kom i tanke om, at der var totalt kaos oppe ved Fredericia Idrætscenter, da jeg havde stemt og skulle ud derfra lidt efter klokken 15. Det positive er, at det er godt, at folk gerne vil stemme og møder op, det ville have trist hvis der ikke var ret mange, så i demokratiets interesse er lidt parkeringskaos foran de store valgsteder hermed tilgivet.

Jeg fik parkeret min bil og begav mig ind på valgstedet, det var som at træde ind på en travl markedsplads med en masse mennesker, dog med den forskel at her herskede ro og orden samt god summende stemning, det er nogle yderst velstrukturerede perfektionister, der var sat til at passe biksen, for det hele fungerede velsmurt og gnidningsløst og ingen brokkede sig eller virkede utålmodige.

Stemningsmæssigt var det fantastisk, folk virkede glade og tilfrese.

Jeg talte med Jesper, der havde styr på valgdeltagelsen via en computer og han afslørede at klokken 18.00 havde der allerede været 56,7 % igennem af de 11.622 borgere, der havde valgsted på Fredericia Gymnasium.

Ca klokken 18.30 begyndte det at stilne af, jeg talte med Gert, en flink valgforordnet, der stod ved indgangen og anviste folk hen til rette sted, han sagde, at der havde været et kæmpeboom fra omkring klokken 15.30.

Jeg gik lidt rundt for at finde en at tale med og jeg fik fanget Danny på vej ud.

Vi mødte en af vælgerne Danny og spurgte ham om valget og oplevelsen. “Ja, det var det, det er vigtigt for mig at være med i den demokratiske proces, både her lokalt, men også regionen, også selv om regionen er lidt langt væk, så er det alligevel vigtigt regionen jo stadig har indflydelse på eksempelvis sygehusvæsnet,” sagde Danny.

Kl 19.00 havde 63,9 % været igennem kom Jesper og fortalte lidt efter klokken 19, det var ved at blive spænende med, hvor stor valgdeltagelse, der ville være.

Klokken 20.00 gik Jacob Bjerregaard på ind i midten af valglokalet, spurgte om, der var flere, der ville stemme, og herefter var det hele slut.

Samlet stemmeprocent på Fredericia Gymnasium blev: 68.86 %

Jeg fik også talt med Lars Ejby Pedersen, kandidat for Socialdemokratiet og frivillig som valgtilforordnet og spurgte ham efter klokken havde ringet: “Hvordan synes, du valget er gået, nu hvor klokken har slået. Med et bredt smil svarede Lars: “Vi har haft en helt fortrinlig valgdag her på Fredericia Gymnasium, det har været en fornøjelse at opleve den tilslutning og opbakning, der har været på denne dag, hvor demokratiet har inviteret til valgfest”

Jeg fik også kort talt med Kenny Brun Olsen, kandidat for Venstre og tidligere Borgmester og spurgte også ham, hvordan valgdagen havde været, Kenny svarede, “Det har været en fornøjelse at kunne hjælpe til herude og på tæt hold se, hvor mange der har været kommet for at deltage i den demokratiske proces, det er en frihed vi skal værdsætte og omfavne, det er gået rigtigt let herude da det hele har været yderst velorganiseret og alle har kunne komme til i god ro og orden, selv der hvor der var spidsbelastning var der ikke lange køer og ventetider som man tidligere har set”

Lise Nielson kandidat for Socialdemokratiet og valgtilforordnet greb fat i mig på vej ud og afslørede, at der på fredag vil være grøn fredag som modsvar til Black Friday, det er arrangeret, at “Det Grønne Rum under sloganet, “Det Grønne Rum har grøn fredag”, Lise viste stolt en tidligere valgplakat omformet til et julehjerte frem, hun sagde, “alle de valgplakater, der hænger rundt omkring kan man bare komme og aflevere på fredag inde i Danmarksgade, hvor vi står foran “Det Grønne Rum”, vi vil gerne genbruge valgplakaterne nu, hvor valget er slut, så vi tager meget gerne imod dem, “vi vil også gerne sende budskabet om, at man skal genbruge, så meget man kan, og næste alt kan genbruges, også valgplakater”.

Det har været nogle hektiske uger for alle kandidaterne, de har brugt mange kræfter og lagt stor passion i at sprede deres budskab, De har alle som en fortjent stående klapsalver. Nogle vil måske føle, det var forgæves, hvis de ikke er kommet ind i byrådet efter den store indsats, men nej, det var ikke forgæves tør jeg godt sige, I har været med til at gøre det til en farverig valgkamp, I har været med til at få folk ud på valgstederne i dag for at afgive deres stemme, I har knoklet for vores alles fælles bedste og for demokratiet og et tak for indsatsen vil jeg personligt give jer uden tøven.

Ding Ding Ding, Valget er hermed slut.