Afghanistans provinser er med høj hastighed blevet overtaget af den islamistiske bevægelse, Taliban, der i søndags erobrede hovedstaden, Kabul. Taliban har ageret offensivt, og de har på kort tid generobret magten i landet efter vestlige styrker trak sig ud af landet. Veteran og politiker, Karsten Byrgesen er ikke overrasket over udviklingen.

Udviklingen startede allerede tilbage i april, hvor den amerikanske præsident, Joe Biden, fortalte, at amerikanske tropper vil trække sig ud af Afghanistan fra 1. maj. Det markerer dermed afslutningen på en 20 år lang krig, der blev indledt efter angrebene mod World Trade Center 11. september 2001. Det gav fodfæste til den militante bevægelse, Taliban, som i maj-måned igangsatte aktioner, der havde det formål at genvinde magten i landet igen.

En måned efter udvikler kampene sig, da konflikterne mellem Taliban og afghanske sikkerhedsstyrker breder sig i begyndelsen af juni til 26 af landets 34 provinser. Udviklingen fortsatte i starten af juli-måned, da de amerikanske tropper trak sig ud af deres primære militærbase. Resultatet af det var, at Taliban fik en større kontrol over, hvilke provinser, der skulle overtages. I den forbindelse melder FN ud, at næsten 2400 afghanske civile blev dræbt eller såret i maj og juni. Det er det højeste antal, siden man begyndte at registrere i 2009.

I søndags nåede konflikten sit kogepunkt, idet Kabul blev omringet af tropper fra Taliban, som ønskede at styre landet. Det får den afghanske præsident, Ashraf Ghani, til at bekræfte søndag aften, at han har forladt landet. Dermed kunne Taliban-lederne erklære sig som vindere i Afghanistan, og det er ikke betryggende fra et vestligt perspektiv. Nuværende byrådsmedlem og Nye Borgerlige-politiker, Karsten Byrgesen, har fulgt konflikten tæt, og han kan identificere sig med nogle af problemerne, da han tilbage i både 2009 og 2011 var udsendt i landet.

– Jeg oplevede i min tid som udsendt, at afghanere og talibanere tænker på en bestemt måde. De har den indstilling, at tid vinder over penge, hvilket helt konkret betyder, at hvis de er tålmodige nok, så skal de nok også vinde krigen, siger han.

Han er ikke overrasket over, at konflikten er kommet så langt ud, da afghanere har en tankegang inden for overlevelse, som indikerer, at borgerne i landet vil gøre alt for at søge den stærkeste alliance. Det er noget, som Karsten Byrgesen har erfaret i sin tid som soldat, og han er derfor ikke overrasket over afghanernes håndtering af krigen:

– Overlevelse hos den enkelte sikres ved at man søger de stærkeste alliancer. Det har været tydeligt, at afghanerne har været nødsaget til at følge Talibans retning, idet NATO og resten af vesten har svigtet. De forlod landet, da lokalsamfundet mest havde brug for støtte og opbakning, og dermed har vi ladet befolkningen i stikken, uddyber han.

Der har ifølge byrådsmedlemmet i Fredericia altid været krig i Afghanistan, og det har resulteret i, at borgerne har fundet taktikker og teknikker til overlevelse. Han mener, at tankesættet hos den enkelte i landet adskiller sig fra den almindelige danskers værdier og grundholdninger om livet, og det noterede han sig også i de gange, han var udsendt i det asiatiske land.

– Vi så en bevægelse i form af Al Qaeda, hvor vi skulle bekæmpe dem og sørge for materialer og støtte til det lokale millitær og politi. Det er definitionen på, hvordan man giver befolkningen den tid, som de stræber efter for at sikre overlevelse. Vi prøvede at give dem ressourcer, så de kunne stå distancen, udtrykker Byrgesen.

Han ærgrer sig over, at situationen er kommet så langt ud. Ifølge ham er det rystende og hårrejsende billeder, når borgere klemmer sig til fly, da de ikke vil være en del af et samfund, hvor Taliban er lederne. Han mener, at NATO har fejlet, da man har manglet en gennemtænkt plan med forudsætninger for at sikre borgernes sikkerhed og tryghed, mens soldaternes fysiske og psykiske tilstand er blevet taget i betragtning.

Derfor mener han generelt, at håndteringen har været fejlslagen, og det vil være en konflikt, som vil trække landet flere generationer tilbage.

Han mener, at de beslutninger, som Vestens lande har truffet, har økonomiske og menneskelige omkostninger. I stedet argumenterer Karsten Byrgesen og Nye Borgerlige for, at hjælpen skal gives i nærområderne.

– Den grundlæggende forudsætning fra NATO var at sikre sikkerhed, og det er tydeligvis noget, som har fejlet. Derfor skal der laves en ordentlig plan med udgangspunkt i løsninger i nærområder, hvis vi skal gøre os den mindste forhåbning om at hjælpe mennesker, der har brug for det.

Skriv en kommentar