Det er en speciel person, der i dag har valgt at stille op til Ugens Kurt efter en længere tænkepause. Han vil egentlig helst ikke være offentlig, men da han netop har valgt at flytte til byen efter før kun at have arbejdet her, føler han sig nu mere parat til et interview.

»Det er en by, jeg er blevet meget glad for. Jeg har mødt så mange mennesker igennem årene, og jeg har brugt så meget tid her i byen, at det føltes naturligt at tage skridtet fuldt ud og flytte hertil,« siger Jesper Gottlieb. I dag er han kommet på Kurts som privatpersonen Jesper, men han slipper aldrig rigtig sit job. For manden bag borgervejlederen i Fredericia Kommune har gjort det til en livsstil at få job og interesse til at gå op i en højere enhed.

Gottliebs alsidighed kan ses i hans cv, hvor han efter at have været socialrådgiver, beslutter sig for at læse jura og nu er endt som cand.jur og byrådets uafhængige mand i Fredericia Kommune. Lovbestemmelserne om borgervejledere for kommuner gør det muligt for kommunalbestyrelsen at ansætte en person, der kan rådgive dem og borgerne uden at være underlagt den normale forvaltning. En sådan funktion gør at borgervejlederen ikke skal se en sag som en del af forvaltningen, men kan både rådgive og vejlede byrådet såvel som borgerne. Det stiller også særlige krav til hans funktioner, når han skal kunne navigere i det ofte lovspækkede univers af regler og kontraregler, der udgør en forvaltning anno 2020.

Men det er kombinationen af at være socialrådgiver og jurist, som Jesper Gottlieb selv tror giver ham en fordel til jobbet som borgervejleder, selvom han under samtalen virker lidt for beskeden til at ville gå alt for langt ind i hans mange uddannelsesmæssige forløb.

»Som socialrådgiver har man fokus på at hjælpe borgeren. Her handler det om at være helhedsorienteret, så borgeren modtager både rådgivning og løsninger. Man tager en menneskelig vinkel på mange ting, men er tvunget til at være opmærksom på alle de regler, som man skal arbejde efter. Det er den sidste del, som jeg tænkte juraen kunne blive et godt supplement til. Jeg har altid tænkt, at også medarbejderne ved kommunen kunne få en lettere arbejdsgang, når jeg var inde over en sag. En godt oplyst sag kan jo gøre konflikterne med borgeren mindre og forebygge fejl,« forklarer Gottlieb.

Men i spændningsfeltet mellem regler og borgere kan det til tider være vanskeligt at befinde sig. Som borgervejleder ser han det som sin fineste opgave at være neutral og så korrekt som muligt. Det betyder hver dag mange juridiske opslag og læsning af love, vejledninger eller skrivelser af relevans. Ofte arbejder de offentlige medarbejdere med svære udfordringer, der hele tiden kræver at man holder sig ajour. Gottliebs arbejdsliv og fritid hænger sammen derved, at han også interesserer sig meget for samfundsudviklingen og måden vi driver vores samfund på.

I begyndelsen af 1990’erne blev han sergent, hvor han aftjente sin værnepligt. Efter det kom han til en Dansk Røde Kors Flygtningelejr i Kroatien som frivillig, hvor hans interesse for hele området med minoriteter og flygtninge blev etableret. I 1996 blev han så militær tolk i Kroatien og Bosnien, og han oplevede så i første del af sit voksne arbejdsliv store udfordringer, menneskelig nød og hvad en humanitær indsats betyder. Den unge Jesper Gottliebs hjerte var fanget af begreber som retfærdighed, medmenneskelighed og fred.

Da han vendte hjem til Danmark var det også indenfor de områder, han nu så sig selv. Først med at arbejde med senhjerneskadede, dernæst med specialpsykiatrien. Men det menneskelige aspekt var dybt inkarneret i ham, så han var aldrig færdig med at opdage, undersøge og lære nyt. Mens han arbejdede læste han nemlig også. Først fik han en BA i Østeuropastudier med minoritetsstudier og serbokroatisk på Københavns Universitet. Så blev han nattevagt i et surrogatfængsel for varetægtsfængslinger for unge mellem 15 og 18 år. Samtidig begyndte han at læse til socialrådgiver. Efter uddannelsen fik han job i Kriminalforsorgen, hvor han beskæftigede sig med fodlænkeafsonere. Mens han iøvrigt også var begyndt at læse jura. Da han færddiggjorde jurastudiet var hans alsidighed stor og omfavnende, med både en teoretisk og en praktisk vinkel på mennesker, love og forvaltning.

»Det menneskelige aspekt fyldte meget. Uanset hvad jeg befandt mig i, så gav det mig erfaringer og oplevelser. Jeg kunne sige til mig selv, at sådan her oplevede mennesker samfundet, når de var kommet i problemer. Love regulerer vores adfærd. Derfor har vi dem. Det er et sæt spilleregler, der skal sørge for at vi ikke lever i anarki. Kunsten at forene en lov med virkeligheden er en evig prøvelse for politikere, jurister og dommere. Men i den sidste ende er der jo mennesker ude i samfundet. Så jeg synes selv, at det var spændende og vigtige jobs og uddannelser jeg fik mig,« siger Gottlieb.

Han tager en sip af kaffen, mens han er optaget af, at han ikke kommer til at fremstå arrogant eller bedrevidende. Han vil gerne have at artiklen bliver præcis og ikke overdrevet. Velvidende at pressen ikke altid fremstår med det bedste ry, forsikres han om at det hele er fulgt til punkt og prikke. Men at Ugens Kurt er blevet en tradition, hvor vi leder efter mennesket bag ved personen. Eller omvendt. Da snakken derfor falder på, hvorhen i Fredericia Gottlieb er flyttet, svarer han resolut:

»Jamen jeg er flyttet til Korskærparken. Det er et dejligt sted, og jeg trives rigtig godt med forskellige etniciteter. Det er helt perfekt«

Der er slet ikke noget akavet over hans tro på fællesskabet. Fra hans tid som sergent, tolk og omsorgsansat er han blevet præget af ideen om, hvad man kan gøre for andre eller hinanden. Spørgsmålet om integrationen i Danmark fylder også en del i hans verden. Han har været gift tidligere, og det gav ham et meget langt efternavn. Nu har har en kæreste. Fredericia er vokset og vokset på Jesper Gottlieb. Han fortæller om byens indre liv, når han går gennem gaderne eller bliver stoppet af en borger. Han har siddet på bibliotekerne rundt omkring i kommunen, så borgerne havde let adgang til ham. I begyndelsen fik han trykt postkort, så folk kunne få kontaktoplysningerne til Fredericia Kommunes borgervejleder. Han ville gøre det så trygt, nemt og tilgængeligt som han kunne. I dag er hans kalender hele tiden fyldt med aftaler. Borgerne i Fredericia er blevet flittige til at søge den uafhængige vejledning, hvilket ikke mindst blev forstærket, da Gottlieb kom i medierne forrige år under de daværende budgetforhandlinger. Forvaltningen havde nemlig foreslået byrådet at spare hans stilling væk, og der rejste sig en proteststorm fra byens borgere, der endte med en demonstration under et byrådsmøde. Politikerne var dog ikke interesseret i at få stillingen nedlagt, så de fastholdte den uafhængige borgervejlning. Efter den oplevelse kom der et stort boom i antallet af henvendelser.

»Jeg synes altid der har været meget at lave. Men det er klart at jeg sidste år kom på plakaten og noget mere end mine informationspostkort kunne give af respons. Mange vidste slet ikke at Fredericia Kommune havde borgervejledning, men nu er det noget, de fleste er blevet klar over. Nu er det ofte også ret tunge sager, der kan være komplekse at arbejde med, så jeg har mange møder, hvor borgerne beder mig om at deltage. Mit indtryk er at det gør mange borgere trygge, måske også fordi de ved, at jeg har tavshedspligt. Samtidig skal jeg heller ikke skriver journaler, for en borgervejleder har ikke notatpligt. For mange er det med til at øge deres tillid, så kommunen bedre kan få kommunikationen til at fungere”,« siger Gottlieb.

I hverdagen slapper han af i sit sommerhus når han har fri, går ture eller er sammen med kæresten. Meget af fritiden går også med læsning og samfundsforhold. Da han ikke har nogle børn, har han haft meget fritid i forhold til mange andre, der har stiftet familie. Det mener han selv kan forklare de mange uddannelser, han har taget undervejs i sit liv. Interessen for politik og samfundsforhold er dybt forankret i hans liv, og det deler han gerne med andre. Men som ansat af byrådet i Fredericia er han også opmærksom på, hvordan hans holdninger fremstår.

»Det er jo på en måde en form for kommunal ombudsmandsembede, hvor politikerne skal kunne have tiltro til, at jeg går ordentligt ind i et spørgsmål, de rejser om forvaltningen. Grundighed er derfor også vejen frem. I vores tid er der meget offentlig debat, og det går enormt hurtigt på eksempelvis de sociale medier. Ikke mindst borgerne har brug for ordentlig oplysning og information, og jeg tænker ind imellem at vi som samfund kunne være lidt bedre til at lytte til hinanden. Sagen er jo den, at alle kan få brug for hjælp af det offentlige. Faktisk tror jeg vi allesammen kommer dertil en dag. Eksempelvis ældrepleje,« uddyber Jesper Gottlieb.

Fredericia Kommunes borgervejleder Jesper Gottlieb (Foto: FA)

Lige nu arbejder han på sin årsrapport. Han vil endnu ikke løfte sløret for indholdet, men dog nok til at sige at der er borgere med behov for hjælp.

»Fredericia er en by, der har et behov for social indsats. Det ser man også i statistikkerne. Indenfor børn og familie, handicap og ældre er der mange sager, der hvert år skal behandles. Her ser jeg mig selv som byrådets uvildige embedsmand, der har dialogen med borgerne. Nu spørger du jo om det kommer borgerne til gavn, at jeg har en fortid med humanitær indsats eller omsorgsfag. Det skal borgerne jo svare på. Men jeg håber at det afspejler sig i mit engagement for at finde løsninger og dialog. Min erfaring er ihvertfald at dialog bygger broer, og broer kan man gå over. Manglende dialog graver grøfter, og dem falder man i,« slår Gottlieb fast.

Ugens Kurt er en engageret og viljestærk karakter, der har tilvalgt Fredericia som sin by. Han morer sig lidt over det med at være født indenfor eller udenfor voldene, fordi han endnu betragter sig selv som outsideren, der end ikke er født i Fredericia, men nu har fået Fredericia i sit blod.

»Som tilflytter har jeg været tiltrukket af gejsten og energien, der har skabt så meget for borgerne her. Alene den forskønnelse af Korskærparken som jeg nu selv nyder gavn af, er et tegn på den fightervilje, der er gemt i byens borgere. Når jeg møder dem rundt omkring i bybilledet, så ser jeg mig selv i det. Derfor er jeg også glad for at kunne sige til folk, at jeg nu bor her,« siger Jesper Gottlieb.

Vi slutter af med det obligatoriske foto til forsiden, så kigger Jesper på klokken. Næste borger venter ovre på Rådhuset, hvor han har kontor lige ved siden af byrådssalen.

»Nu kom jeg vel ikke til at se arrogant ud på de fotos. Jeg har det lidt svært med hvordan man skal smile på fotos”,« slutter Gottlieb. Men han forsikres om at det hverken er arrogant eller dårligt. Så slipper vi Ugens Kurt fri, mens vi fra Kurts Kaffebar og med udsigt til Rådhuset ser ham spadsere tilbage hen over pladsen.

2 KOMMENTARER

  1. Jeg har oplevet Jespers arbejde i min egen sag. Artiklen rammer igtig godt: jespers angagement og integritet er uovertruffen. Hans tilgang er omsorgsfuld, indsigtsfuld og ærlig. Tak for din hjælp.
    Venlig hilsen Jo Knudsen

Leave a Reply