Togtrafikken mellem Odense og Fredericia er mandag fra kl. 10.30 til kl. 15.00 indstillet i begge retninger. Det skyldes, at Banedanmark skal udskifte en defekt skinne mellem Middelfart og Fredericia.

”- Vi skal udskifte en defekt skinne, som desværre nødvendiggør, at vi bliver nødt til at lukke sporet over Vestfyn. På grund af den igangværende sporfornyelse over Vestfyn er der kun et spor farbart, hvorfor det er nødvendigt, at det skal udbedres mandag.”

”- Vi har lagt udbedringen af den defekte skinne om formiddagen og tidlig eftermiddag, så det generer passagererne mindst muligt. Vi beklager, de gener arbejdet medfører,” siger Rene Hestbæk, områdechef i Banedanmark.