I en tid, hvor det fyger om ørerne på Fredericias befolkning med mere eller mindre dybdegående undersøgelser af forholdende i Kommunen, er Byrådet nu endelig kommet i hus med etableringen af en whistleblower ordning. En whistleblower ordning  som forlængst er blevet besluttet af EU. Der henvises i offentliggørelsen til de mange sager omkring den tidligere borgmester, det siddende Byråd og Forvaltningen, som begrundelse for at man nu, kort tid før man er forpligtiget til det, får taget hul på etableringen. Tillykke med det!

SF bakker til fulde op om etableringen af en Whistleblower ordning. Vi bliver dog noget bekymrede over den model man vælger, hvor ikke kun de kommunalt ansatte, men også Fredericias borgere anonymt kan underette om sager, som man har grund til at tro ikke er som de bør være. Whistleblower ordningen er opfundet for at give offentligt ansatte mulighed for at dele viden om ulovligheder og dårlig forvaltningsskik, som man som ansat er kommet i besiddelse af. Dette uden den ansatte skal frygte at miste sit job.

I Fredericia Kommune er vi mere end 50.000 borgere, vi kan derfor i SF være bekymrede for, at whistleblower ordningen bliver begravet i allehånde klager og mistanker, hvis alle borgere skal bruge samme den ordning. Vi anderkender dog til fulde at der borgere som mangler mulighed for hjælp til evt. tvister med kommunen. Vi mener at Fredericia Kommune i stedet bør styrke den nuværende Borgervejleder funktion og ikke mindst seriøst give borgerne adgang til at få bragt sager bragt frem. Borgeren skal kunne være trygge ved politikkerne. SF vil genindføre borgernes spørgetid i forbindelse med byrådets møder. – vi ønsker tid og rum til dialogen imellem borgere og lokalpolitikere. Man skal have adgang til at tale sin sag direkte over for byrådets fagudvalg. Direkte dialog inden beslutningerne træffes giver bedre beslutninger.

Byrådet skal tættere på dig og mig!

Connie Maybrith Jørgensen
Spidskandidat for SF til kommunalvalget.
Havepladsvej 142, Fredericia.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
22:36 - 4. juli 2021 22:36

Borgervejleder Jesper Gottlieb stilling skal styrkes til Borgerrådgiver, som giver ham mere kompetencer. Man må forvente, at han skal komme med en tilbagemelding til politikerne som medvirkende ved møderne en gang om året, så de kan holde sig orienteret om, hvordan det går i de forskellige forvaltninger, der vil de så kunne finde ud af, hvor der skal sættes ind eller rettes op på sagsbehandlingen. Efter at have læst den første rapport, som han har udarbejdet, stod der intet om, hvor dårligt det stod til i familieafdelingen, hvad der kan undre.

Hans Thomassen
Hans Thomassen
23:08 - 4. juli 2021 23:08
Svar til  Karen Møberg

Borgervejleder, nej der skal skam et advokatfirma til for at kunne styre sådan en ordning, koste hvad det vil.
Kunne man ikke have talt med de andre kommuner om hvordan man takler en sådan ordning. Særlig som nu hvor det bliver et krav at alle skal have ordningen.
Hvad mon sådan et advokatfirma skal have for at stå for dette??
Det melder historien ikke noget om.??

Karen Møberg
Karen Møberg
16:21 - 5. juli 2021 16:21
Svar til  Hans Thomassen

Jeg har selv brugt en kendt advokat, for det skal ikke være en udefra, han skulle have 5000 for at underskrive hvert brev gange 5 breve til Fredericia Kommune, som jeg selv havde skrevet, og det har ikke ret mange familier råd til. Det er langt bedre, at vi i Danmark får en Forvaltningsdomstol, som nogen er i gang med at arbejde på.

Jesper
Jesper
19:47 - 5. juli 2021 19:47
Svar til  Karen Møberg

Det kommer nok først til at ske når magten skifter til nogle fornuftige mennesker på Christiansborg…

Hvis vi allerede havde den nu, så ville Mette sidde i fængsel….

Mørklægningsloven skal vi nok også få bugt med, før eller siden, når kommunisterne taber…

Mark Jensen
Mark Jensen
21:50 - 5. juli 2021 21:50
Svar til  Jesper

Hvis magten skifter til nogle fornuftige mennesker, så skal der mange nye ansigter til Christiansborg.
Men når du siger fornuftige, mener du så den slags mennesker der glemmer at oplyse donationer, har en tidligere minister der skal for rigsretten samt har en tidligere statsminister som ikke havde styr på bilag, eller hvem tænker du specifikt på?

At Mette skulle sidde i fængsel lyder lidt mere som et meget ynkeligt slogan fra USA, men det er nok den fløj du kommer fra med den kommentar. En statsminister i fængsel er nok ikke det vi kommer til at se foreløbigt.

Hvilke kommunister er det du mener bestemmer lige nu? DKP har ikke været et selvstændigt parti længe, og som kommunist må jeg sige at der ikke er nogen partier der kan siges at være kommunistiske. Tænker du på den røde regering der blot fører blå politik lige nu? Mørklægningsloven er ligesom blevet beholdt takket være et grundigt samarbejde på tværs af begge fløje, så hvordan du kan tro at den fjernes hvis de blå kommer til magten er uforståeligt.

Det er nok bedst du skriver herinde, da Facebook sletter indlæg der spreder misinformation, og det kan man vel reelt godt sige at dit indlæg gør?

Jesper
Jesper
09:13 - 6. juli 2021 09:13
Svar til  Mark Jensen

Kommunisme i dagens Danmark er når de der lever af skattekronerne stemmer på dem som forærer ressourcerne uhæmmet til stemmekvæget.
Værsågod, gratis coronaferie, de selvstændige betaler, de stemmer Alligevel ikke på os.

Hvis vi havde haft en forfatningsdomstol, som selv skulle tage sager op uden anmeldelse, ville fru Frederiksen sidde bag lås og slå.

Så længe at hendes parlamentariske flertal kan holde hånden over hende sker der hende desværre intet.

Intet af det er fake news.

Og det er mange år siden at jeg steg af det der parti du spørger til, som er stoppet op med antisociale individer.
Her tænker jeg på den diagnostiske version af personlighedsforstyrrelser, og ikke hvad du og andre kan fortolke som ‘politisk antisocial’

Jeg synes det er fedt at Mette på mange områder fører borgerlig værdipolitik. Vi mangler bare at hun også får fornuften med på de områder hvor hun minder mere om Nordkoreas diktator.

MarkJensen
MarkJensen
22:53 - 7. juli 2021 22:53
Svar til  Jesper

Kommunisme er når alle deler alt med alle. Hvordan du definerer det må du selvfølgelig selv om, men det gør det ikke korrekt.

Forfatningsdomstol? Vi har ikke en forfatning, så hvorfor skulle vi have en domstol indenfor det? Jeg tror du forveksler amerikansk og dansk lovgivning. Vi har en grundlov.

At påstå det modsatte er nok det de fleste kalder fake news, men igen fornemmer jeg din egen definition spiller ind.

Jeg stiller ingen diagnoser, men normalt er der 2 fløje i dansk politik, og skælder du ud på den ene og siger at den anden burde have magten kommer der antagelser i spil. At du så finder en tredje fløj kan jeg kun rose, det er der ikke mange der kan.

Nu tror jeg heller ikke at Mor Mette har sendt folk i arbejdslejr, eller fået ret mange henrettet. Hun har heller ikke sultet folk, ej heller gjort det ulovligt at tage ud af landet. Hvad områder mener du hun har tilfælles med Kim Jong Un?
Jeg fornemmer også her dit svar, nemlig at hun deler andres penge ud til det du kalder stemmekvæget, men det er jo ikke noget der sker i Nord Korea, så jeg undres over kommentaren.

Hans Thomassen
Hans Thomassen
20:08 - 5. juli 2021 20:08
Svar til  Karen Møberg

Det bliver en advokat udefra, der får den opgave fra byrådet, det bliver Horten advokaterne, som i forvejen også står for borgmester- og de andre sager for kommunen. Så det bliver sikkert dyrt.??
Hvorfor man ikke lader kommunernes landsforening skrue en løsning sammen gældende for alle kommuner forstår jeg ikke??