Her til eftermiddag spillede FHKs 1. Divisionsdamer hjemmekamp mod TMS Ringsted, godt 200 tilskuere var mødt op for at følge kampen i thansen.dk ARENA.

FHK kom bedst fra start og kom på en 3-1 føring, herefter lukkede TMS ned i forsvaret og FHK havde meget svært ved at komme til scoringer, Ringsted trak fra og kom foran med 3 mål, men FHK kæmpede sig tilbage i kampen, trods mange tekniske fejl og formåede at udligne til 11-11 som blev pausestillingen. Dommerne, der ikke havde den bedste dag på kontoret, underkendte et mål ved en fejl midt i 1.halvleg, da en af dem var for hurtig til at dømme et frikast, hvor der burde have være ventet og dømt mål, dommeren rakte undskyldende hånden i vejret, men det fik FHK ikke sit mål af.

2.halvleg startede rigtigt skidt for FHK, der ikke kunne bryde igennem Ringsteds defensiv og brændte chance efter chance, Ringsted var lynhurtige til at kaste bolden frem og scorede 4 må i træk til 11-15, kendetegnene for 2.halvlegs start fik FHK først scoret første gang i 2. halvleg efter 13 minutter og 36 sekunder, og det fik hul på bylden, FHK tog et langt sejt træk og fik udlignet Ringsteds føring ved ren og skær slid og slæb, desværre lykkes det ikke FHK at komme foran og Ringsted fik scoret.

De sidste 4 min prøvede FHK hårdt at score, men uden held, det var lige ved og næsten for damerne men Ringsted formåede at vinde med 18-19 i en teknisk dårligt spillet kamp fra begge sider.

En teknisk skidt kamp fra FHKs side var udslagsgivende i dag, men igen viste damerne fightervilje i en svær situation og havde fortjent mindst uafgjort.