Der er sket et større brud på en vandledning i Fynsgade i Fredericia, og det er skyld i, at dele af indre by er oversvømmet.

PR- og pressechef i EWII, Anya Palm, oplyser til AVISEN, at der er sket et brud på en vandledning omkring Fyengade 32 og det er det, som er skyld i, at dele af indre by er oversvømmet.

»Vi har folk igang med at arbejde på stedet og vi forventer at være færdig omkring 18-tiden. Man kan opleve, at vandet er misfarvet, men det er ikke sundhedsskadeligt,« siger Anya Palm.

Der arbejdes på høj tryk. (Foto: AVISEN)

Vandforsyningschef i TREFOR Vand, Lars Skjerning, fortæller at der er styr på situationen.

»Der er styr på situationen, og vi har teknikere ude for at reparere bruddet. Er man i området vil man kunne opleve noget vand på vejene. Vi arbejder på at få det ryddet hurtigst mulig,« lyder det fra vandforsyningschef i TREFOR Vand, Lars Skjerning.

Vidner fortæller til AVISEN, at oversvømmelsen i indre by strækker sig fra området omkring Fynsgade, Købmagergade og helt hen til Holstensvej.

Se her flere billeder:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer