Både FC Fredericia og Fredericia Håndboldklub skal søndag i ilden. Der venter svære opgaver, og på AVISEN ser vi frem til at dække de to lokale hold.

Første kamp på programmet søndag er FC Fredericia, der spiller på udebane i Vendsyssel, og det bliver ikke en nem opgave, selvom fredericianerne er foran Vendsyssel i tabellen. Elias Olafsson og Agon Mucolli er ude af opgøret, og det gør, at FCF-træner Michael Hansen skal blande kortene anderledes end han ellers ville have gjort, hvis de to spillere var til rådighed.

Det giver sig selv, at Alexander Nybo kommer ind i målet og afløseren for Mucolli kunne ligne at blive en løsning med Dennis Høegh på højrekanten og Kristian Kirkegaard på venstre. Det var i hvert fald formationen, da FC Fredericia spillede på udebane mod Hvidovre, hvor Mucolli sad ude.

Til gengæld kan flere kort blive rystet. Christian Tue byder sig til i forhold til at spille sig fast ind i startformationen, og Christian Ege er tilbage fra karantæne, mens Andreas Oggesen er kommet retur fra sin skade. Oggesen glider næppe direkte ind i startopstillingen igen, men han vil komme til at presse på også.

FHK møder en skarp modstander i thansen ARENA. Mors-Thy var ikke spået til at være med i den helt sjove ende i tabellen, som de er i sæsonens indledning. Formentlig vil glide ned i tabellen som sæsonen skrider frem, men lige nu kan man ikke løbe fra, at Mors-Thy må påtage sig favoritværdigheden mod FHK.

Især har Mors-Thy imponeret defensivt, hvor de har haft en skarp ankermand i målet i form af hjemvendte Rasmus Bech, der står med en redningsprocent på 38 %. Til sammenlign står Emil Tellerup med en redningsprocent på 30 % og Jimmi Andersen med en på 21 %. Der skal ikke være så stor forskel i de procenter, hvis FHK skal gøre sig forhåbninger om at vinde mod Mors-Thy.

Indstillingen skal også være på plads, og så skal håndbremsen slippes. Indstillingen har været der for FHK på det seneste, men mod Ribe-Esbjerg var det ikke med håndbremsen sluppet så meget angrebsmæssigt, hvor spillet ikke flød. Det hang også sammen med Ribe-Esbjergs offensive forsvar, der ikke bekom Kristian Stoklund vel.

Der passer Mors-Thys mere klassiske forsvar beder til FHK’s spil, og det vil formentlig også komme til udtryk. Undgår FHK at få skudt Rasmus Bech varm, så venter der en kamp i thansen ARENA, der kan gå begge veje.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer