En politipatrulje spottede fredag aften ved 22-tiden en Citroën Berlingo på Jens Ravnsvej i Vejle, hvor føreren af bilen havde en noget slingrende kørsel. Derfor blev han stoppet.

– Bilisten, som er en 48-årig lokal mand, var påvirket af alkohol. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel, oplyser vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.