I aften slutter høringsfristen til det sparekatalog, som forvaltningen i Fredericia Kommune har udarbejdet i forbindelse med årets budget.
Kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Camilla Nowak Kirkedal, sidder i disse uger med ved sættemøderne, hvor politikerne drøfter med borgmesteren, hvordan budget 2023 kan sættes sammen. Forud er gået en større omgang, hvor medarbejdere og organisationer har været involveret.
– I processen hvor finansieringskataloget blev udarbejdet og offentliggjort har vi været meget opmærksomme på medarbejderne og deres trivsel. Sidste gang, der var et sparekatalog, som det jo faktisk er, følte medarbejderne sig utrygge, fordi man meget specifikt kunne se, hvilke stillinger der var i spil. Derfor ville vi gøre noget andet denne gang, siger Camilla Nowak Kirkedal og uddyber:
– Det betyder, at vi – inden sparekataloget blev præsenteret – har været meget opmærksomme på at høre medarbejderne og lederne om deres forslag til besparelser. Der er kommet mange gode forslag i den proces.
Kommunaldirektøren håber, at mange har sendt høringssvar, fordi det giver et bedre billede af konsekvenserne ved besparelserne.
– Jeg håber, at mange har givet høringssvar. Det er godt for politikerne, der kan blive klogere på, hvilke konsekvenser besparelserne kan have og hvad borgene egentlig går og tænker. Når vi har alle høringssvar, vil de kunne læses på Fredericia Kommunes hjemmeside i morgen. Det bliver offentligt, hvad medarbejdere og organisationer har givet af svar. De bliver læst af forvaltningen, men allervigtigst også af politikerne siger hun.
Processen bag sparekataloget går måneder tilbage i tid, og mange har givet bud på, hvordan man bedst muligt finder pengene.
– Når man skal lave et sparekatalog, så har man en lidt større procesplan for, hvordan man ret beset finder de bedste af de ikke altid så gode forslag. Man har hørt alle medarbejdere og ledere, som jeg sagde, i en række fora, hvor man har siddet sammen. Der har man talt om de gode forslag, og derfra er det så fagcheferne, der som udgangspunkt har leveret forslagene ind til direktionen i sidste ende. Der går altså en lang proces forud. Alle de forslag, som er i kataloget, er præsenteret for medarbejdere og ledere, inden de blev offentliggjort. Så de kunne se forslagene, og ikke læse om sig selv eller sit område uden at være bevidst om, at man stod i kataloget. Så cheferne, understøttet af økonomiafdelingen og medarbejderne, har haft en afgørende rolle for at lave det, siger Nowak Kirkedal, og slår fast, at det er politikerne, der træffer beslutningerne i sidste ende, men at forvaltningen er med undervejs.
Hun ved også, at det aldrig er positivt, når der skal spares, fordi mange vil blive skuffet og det vil få konsekvenser.
– Det har været vigtigt for os, at man i sparekataloget kan se konsekvenserne af beslutningerne. Det betyder, at man kan se serviceforringelserne i nogle af forslagene for vores ældre og børn, og man ved også, at det har arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Det har været vigtigt for os at lave et så gennemsigtigt katalog som muligt, siger kommunaldirektøren.
Kommunaldirektør slår igen fast, at hun er glad for den store medarbejderinddragelse i år.
– Jeg tror faktisk, at man i Fredericia tidligere har været gode til at lave finansierings- og spareforslag med maksimal medarbejderinddragelse og inddragelse af faglige organisationer. Det man har gjort anderledes i år er, at man har haft HMU (medarbejdernes hovedudvalg red.) med. Vi har haft dem med til at beskrive de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, siger hun og fortæller, at man har været særligt opmærksomme i år efter to år uden besparelser.
– De seneste to år har vi ikke haft besparelser i sigte, så vi har været ekstra opmærksomme på at lave en ordentlig proces, fordi medarbejdere og ledere bliver utrygge. Det bliver borgerne også, når der er forslag på bordet, der kan berøre ens mor og ens barn. Eller når medarbejderne kan læse, at de risikerer at miste et job, som de er glade for, siger hun og slutter:
– Det er klart, at vi har haft takstsagen. Det er klart, at vi har nogle engangsudgifter, der presser budgetterne relativt meget i år. Man kan også se, at det har været skrevet i den sidste økonomiopfølgning, at vi halter bagefter i år, hvor vi går over servicerammen, fordi vi har nogle budgetter, der flyder over på udsatte unge, på takster og på ældre, og det er da træls. Vi har lært, at vi skal have en gennemsigtig takstmodel fremadrettet, og det er vigtigt, at både økonomer og ledelse er tæt på den model.
