Det lokale Teater Malstrøm, kendt for velopsatte, intime forestillinger med satsning på talent udvikling, har lavet en ny familieforestilling med udgangspunkt i Sonja fra Saxogade. Stykket er skrevet og instrueret af Michael Hansen.

AVISEN var fredag inviteret til urpremiere fredag aften klokken 18.00 på Det Bruunske Pakhus.

Den ikoniske serie, Sonja fra Saxogade, der blev produceret af Nordisk Film for DR i 1968, fik i sin tid kun fire afsnit. Jeg er selv født i 1968 og kan derfor af indlysende årsager ikke berette om serien fra dengang. Jeg har derfor spurgt min mor, som er sjællænder, ja da jeg blev født, boede vi rent faktisk i København, om datidens reaktioner på serien samt, hvad der blev talt om, når folk mødtes, det er jo fra før tiden med de sociale medier. 

Her kommer så min mors mening om Sonja fra Saxogade anno 1968:

»Serien Sonja fra Saxogade var vel egentligt tiltænkt som børneunderholdning, men det blev i den grad også de voksnes serie. Alle talte om den og kunne ikke få nok af dagligdagen i Saxogade med charmerende Sonja, Jytte Abildstrøm som mor og Bodil Udsen som Mutter Fit og det var drøn irriterende, at der kun var fire afsnit – den kunne med succes være fortsat med mindst 20 mere.«

Det var med andre ord en yderst populær serie dengang i 1968, så jeg var spændt på, hvordan teaterstykket ville være.

Fruen og jeg ankom 17.45 og fik anvist en plads. Teater Malstrøm havde sikret sine gæster som tiden foreskriver med håndsprit ved indgangen, håndsprit på bordene, mundbinds påbud, når man ikke sad ned samt behørig afstand mellem bordene det lille lokale til trods.  

Forestillingen var totalt udsolgt og jeg fornemmede hurtigt at gæsterne, som bestod af både børn og voksne, var forventningsfulde og så frem til aftenen. Baren var åben, men med servering ved bordene, der gik nissemænd og piger rundt og tog imod samt afleverede bestillingerne.

Martin Sørensen fra Teater Malstrøm gik på scenen efter klokken havde ringet sidste gang og introducerede stykket. Han berettede stolt, at det var første gang nogensinde at Sonja fra Saxogade var blevet lavet til et teaterstykke, samt at 70 frivillige havde hjulpet til med at få stykket sat op og gjort køreklar. 

Stykket startede med, at lyset blev dæmpet og ud af højttaleren kom en velkomst som ramte spot on med Vesterbroaccent fra 60erne. Det mindede meget om Kim Larsens accent, vi blev påmindet Covid-19 tiltagene samt en kort beskrivelse af, hvad forestillingen ville indebære.

På den lille hyggelige scene i Det Bruunske Pakhus var der opstillet en dagligstue, et køkken og et par skranker. Det var ramt helt præcis i datidens stil. Trods scenens størrelse var vi med både i lejligheden, ved grønthandleren, slagteren, guldsmeden, bageren. slikbutikken, cafeteriet, tobakshandleren og i parken samt op og ned af Vesterbrogade og vi så også på butikker i Istedgade lige op til jul. 

Sonjas mor Norma spilles af Christina Neumann Lindbæk Jensen. Foto: Thomas Jensen

De helt fantastiske skuespillere gjorde, at man lod fantasien løbe og nemt kunne se de forskellige steder for sit indre blik, man levede sig helt ind i Sonjas verden og vi tog en tidsrejse tilbage til det barske miljø på Vesterbro i 60’ernes København, hos en enlig, ret fraværende og lidt doven mor til tre. 

Jeg har valgt ikke at afsløre for meget af handlingen da jeg synes forestillingen skal ses og helst af så mange som muligt, men lidt spoilers skal der naturligvis være. 

Nogle af de medvirkende i Sonja fra Saxogade – Sonja i midten spilles af Frederikke Gejl Damgaard. Foto: Thomas Jensen

Sonja har mange pligter som hendes mor Norma læsser af på hende; Sonja handler det meste på regning, hun passer fireårige Heidi og spædbarnet Bjarne. Sonja er ikke så god i skolen og kæmper lidt med lektierne, og så svarer hun gerne: Ja, ja, ja med en lidt opgivende tone, hver gang hendes mor endnu engang giver hende en opgave.

Moderen er mest optaget af sit hår, samt at se godt ud i starten af stykket, men henimod slutningen, hvor vi nærmer os jul, bliver hun mere nærværende, måske mest for at imponere sin nye kæreste, vinduespudseren Frede. Norma kan ikke lave mad i øvrigt men det lykkes hende med hjælp fra blandt andet Mutter Fit at stable en julemiddag på plads og stykket slutter af med julefred og hygge.

Mutter Fit er det sociale holdepunkt og støtte for børnene, ikke kun for Sonja, men hele nabolagets børn. Hun taler hårdt og kontant, men man ser hurtigt, at hun gør alt, hvad hun kan for at opdrage ungerne og hjælpe dem i dagligdagen.

Tonen i stykket er præget af en kontant og barsk hverdag, men men ser også datidens indre storbys fællesskab, hvor man hjælper hinanden, det er fattige kår og drømmen er at flytte ud af byen når man engang får råd. Jargonen ville i dag være langt fra socialt acceptabelt og instruktør Michael Hansen har ramt helt rigtigt med sin levende beskrivelse af dagligdagen på Vesterbro i 60erne , publikum kan tydeligt mærke forskellen på dengang og nu. Vi blev på magisk vis fanget i en tidslomme og fulgte med i en halv trist og hård hverdag med Sonja, hendes famille og venner.

Sonjas lillesøster Heidi spilles af Maria Louise Brandt Andersen. Foto: Thomas Jensen

Stykket sluttede klokken 20.15 til et massivt siddende bifald og i anledningen af, at det var urpremiere blev instruktøren og assistent instruktøren begavet med blomster, og også skuespillerne havde taget gaver med til dem.

Reaktionerne fra publikum under stykket var ofte højlydt latter, men også medfølelse og indlevelse. I pausen var der snak og latter ved bordene rundt omkring og til slut blev der grinet og talt højlydt om stykket på vej ud fra Pakhuset.

Jeg gik fra Det Bruunske Pakhus med følelsen af, at vi ikke havde siddet i et lille semi-amatør-teater, men havde besøgt et større teater med professionelle skuespillere og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle tilstedeværende, inklusive undertegnede, var meget imponeret over de velskrevne scener og det fabelagtige skuespil.

Jeg har valgt ikke at fremhæve nogle af skuespillerne, da jeg mener at de alle, uden undtagelse, gjorde det til UG PLUS for at bruge et tabeludtryk fra dengang

Jeg kan varmt anbefale at købe billetter til forestillingen, jeg tør godt love, at du ikke vil fortryde turen til Saxogade, du kan ikke undgå at blive revet med fra start til slut, stykket er både børne og voksenvenligt. 

Rigtig god fornøjelse.

Frank

*****

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer