FC Fredericias defensiv var stabiliseret mod Esbjerg, men det rakte ikke til point mod Esbjerg, da offensive var uskarp.

FC Fredericia måtte for anden kamp i træk indkassere et nederlag, og for anden kamp i træk blev det også uden at score. FC Fredericia havde ellers flere åbenlyse muligheder for at få bolden i kassen undervejs i opgøret mod Esbjerg, men da chancerne bød sig til Leonel Montano og Samson Iyede manglede der skarphed.

Montano havde i første halvleg chancen for at score på et hovedstød på et indlæg fra Alexander Jensen, men den store mulighed headede han forbi målet, og i anden halvleg misbrugte lejesvenden fra Vejle et straffespark. I kampens overtid havde Iyede chancen for at udligne, da han kom alene igennem, men han brændte den store chance.

I stedet blev den skarpe angriber, Kjartan Finbogason, kampens enlige målscorer, da han headede et indlæg i kassen. Det skete efter, at Esbjerg ved enkelte lejligheder tidligere i opgøret havde været farlige, men generelt set holdt FC Fredericia Esbjerg fra de store chancer, selvom vestjyderne sad på størstedelen af spillet.

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Alexander Nybo (4): Viste lidt usikkerhed i første halvleg, men havde generelt set sikre indgreb og kunne intet stille op ved målet.

Mikkel Knudsen (7): Lukkede en af 1. divisions bedste spillere ned i form af Jakob Ankersen. God kamp af højrebacken.

Christian Ege Nielsen (7 – Man of the Match): Blev kastet ned I midterforsvaret, da Erik Nissen blev skadet under opvarmningen. Var konstant dirigerende med medspillerne, og satte gang på gang sikre tacklinger ind i duellerne med Esbjerg-spillerne.

Tobias Anker (4): Stabil kamp af Anker, som dog ved enkelte lejligheder så skidt ud i spillet med fødderne.

Nicolaj Ritter (4): Ikke særlig markant offensivt, men lukkede fint af.

Raphael Onyedika (4): Stort løbearbejde af midtbanespilleren, men spillet med bolden er set bedre.

Andreas Oggesen (4): Kæmpede som en besat, men spillet med bolden var heller ikke i top for Oggesen.

Leonel Montano (02): Brændte straffesparket og kunne også have scoret på et hovedstød tidligere i kampen. Der skal mere skarphed til foran mål for Montano.

Alexander Jensen (02): Skabte ikke nok, selvom han fik hele kampen på banen.

Kristian Kirkegaard (02): Fik slet ikke sat sig selv i scene i den times tid han fik.

Samson Iyede (02): Var anonym ind til overtiden, hvor han skulle have slået til, men skarpheden udeblev.

____

Mathias Gertsen (UB): Spillede ikke nok.

Christian Tue (UB): Spillede ikke nok.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer