Arne Gaardsted Jørgensen, der er skoleleder på Den Kreative Skole, stopper på skolen pr. 31. august, hvor han går på pension. 

Igennem flere år har Arne Gaardsted Jørgensen gået med planerne om at gå på pension, når han fylder 65 år.

– Det har været nogle fantastiske år her, men det handler også om at stoppe, mens det går godt, siger Arne og kommer ind på, hvilken skole det er han stopper på:

– Det er en dejlig skole, som jeg har udviklet. Jeg har været priviligeret og haft stor opbakning blandt politikere, elever, bestyrelsen, lærere og de samarbejdspartnere, som skolen har. Det er en af de få kulturskoler der har så mange fag. Vi har både musik, drama, billedkunst, musicals og dans, og derudover samarbejder vi blandt andet med en kulturbørnehave. Det er en meget varieret skole med mange tilbud, så vi kan ramme mange interesserede.

Hvordan bliver de sidste måneder på skolen, tror du?

Jeg håber, at vi genåbner. Jeg ved, at der forhandles om det, og det bliver en særlig fest, når der må komme børn på skolen igen. Vi har fjernundervist siden nedlukningen, og vi glæder os til at se eleverne igen, siger Arne Gaardsted Jørgensen.

Arne Gaardsted Jørgensen har været ansat på Den Kreative Skole som skoleleder i 13 år. Gennem tiden har skolen rykket sig med antallet af elever.

– Det var en meget positiv oplevelse arbejds- og skolemæssigt. Jeg har oplevet mange åbne arme og interesse for skolen. Fredericia Kommune er et godt sted at arbejde, og vi er vokset fra at være 800 elever til at være 1300. Vi har stor opbakning fra eleverne og forældrene, så det er i høj grad en kollektiv indsats på skolen, hvor vi har startet nye linjer op, sagde Arne Gaardsted Jørgensen, da han var i stolen som Ugens Kurt. Læs her udgaven af Ugens Kurt med Arne.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer