FHK manglede i afgøende momenter skarphed i angrebsspillet mod Skjern, hvor defensiven på den anden side haltede fra start til slut.

FHK spillede en fremragende forsvarskamp mod Lemvig-Thyborøn, som de holdt på 21 mål. De 21 mål, som Lemvig blev holdt på, havde Skjern lavet efter 33 minutter. Væk var den forsvarsbastion, der bevægede sig som lynets hast med en aggressivitet foran Thorsten Fries’ mål. Det var erstattet af et forsvar, der gang på gang hang efter Skjerns Alfred Jönsson og Simen Pettersen, og det blev kampafgørende.

adp-as.dk

I angrebet havde FHK deres momenter. De to backs, James Junior Scott og Anders Kragh Martinusen, blev en del gange sat i gode situationer, men når der samtidig blev begået fejl, der prompte blev straffet, var det opad bakke. Skjern strammede hele tiden grebet, da FHK øjnede muligheden for at komme tilbage, og derfor endte det med et nederlag på 37-29.

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Thorsten Fries (4): Han havde ikke nemme betingelser, men han ramte heller ikke niveau topniveauet. Havde ni redninger på 37 forsøg.

Kim Sonne (4): Gjorde det udemærket med tre redninger på ni forsøg. Burde måske have fået mere tillid.

Mads Lenbroch (7): Viste sig som en fuldgod afløser for Bisgaard med to mål på to skud.

Lukas Karlskov (UB): Kom ikke på banen.

James Junior Scott (7): Der er lidt “galt eller genialt” over franskmanden, men han har fået mere stabilitet. Lavede seks mål på ni forsøg.

Reinier Taboada (UB): Spillede ikke nok.

Lasse Balstad (00): Forsvaret var åbent som en si, og med nordmanden som forsvarsstyrmand, er det dumpet.

Einar Olafsson (02): Blev også kastet ind defensivt, men det hjalp ikke.

Nicolaj Nørager (UB): Spillede ikke nok.

Kristian Stoklund (02): Brændte alt, alt for meget. Et mål på seks forsøg blev det til i åbent spil, men bliver reddet af tre mål på straffekast og seks assists.

Mads Christiansen (02): Blev forgæves brugt som back i forsvaret fra start til slut, men det fik ikke stoppet Skjern. Fik til gengæld lavet to mål.

Anders Kragh Martinusen (10 – Man of the Match): Hvilket comeback efter seks kampe ude. Lavede syv mål på ni forsøg og fem assists.

Kasper Young (4): Blandet dag på kontoret for Young, der lavede fire mål.

Jakob Frederiksen (UB): Spillede ikke nok.

Rasmus Meyer (4): Angrebsmæssigt fin kamp, men forsvarsmæssigt så han ikke for godt ud. Lavede to mål på to forsøg.

Nikolaj A. Nielsen (UB): Spillede ikke nok.